Bredbåndspuljen 2019 giver 100 mio. kr. til bedre bredbånd

Bredbåndspuljen 2019 er frigivet og lyder på hele 100 millioner kroner. Pengene går til bedre bredbånd på de dårligst dækkede adresser i Danmark, så alle danskere kan få del i nutidens – og fremtidens – bredbåndsinfrastruktur.

Vi går i denne artikel igennem, hvad bredbåndspuljen er for en størrelse, herunder om du kan få del i den, og – hvis du kan få del i puljen – hvordan du gør.

Indholdsfortegnelse – find hurtigt svar på det, du leder efter:

1. Hvad er bredbåndspuljen?
2. Tjek, om du kan få del i bredbåndspuljen
3. Sådan søger du om bedre bredbånd til din adresse
4. Kortlægning: Adresser med dårlig dækning
5. Sammenlign hastigheder til din adresse på Samlino.dk

Hvad er bredbåndspuljen?

Bredbåndspuljen er en af staten fremsat pulje, der giver borgere mulighed for at søge tilskud til bredbåndsprojekter i områder med meget dårlig dækning.

Målet er, at alle danskere inden år 2020 skal have mulighed for at købe en fastnetforbindelse med en hastighed på 100 Mbit/s. i downloadhastighed og 30 Mbit/s. i uploadhastighed.

Det er desværre langt fra tilfældet i dag. Data fra bredbåndsselskaberne viser faktisk, at mindst 145.000 adresser på nuværende tidspunkt ikke er dækket ordentligt ind, der ifølge Energistyrelsen betyder, at adresserne ikke kan modtage en hastighed over 10/2 Mbit/s.

Du kan via knappen herunder se, om det også gælder for dig:

Særligt er det i de tyndtbefolkede landlige områder, at bredbåndsdækningen er dårlig. Det skyldes, at bredbåndsudbyderne (fx. Telenor, Stofa, Yousee) ikke har kommerciel interesse i at investere penge i forbedring af dækningen i disse tyndtbefolkede områder, og derfor griber staten ind i form af de efterhånden årligt tilbagevendende bredbåndspuljer.

Bredbåndspuljernes beløb varierer fra år til år. Her er en tabel over beløbene i de år, bredbåndspuljen indtil videre har været aktiv:

Tjek, om du kan få del i bredbåndspuljen

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt opfordrer alle, der har “ondt i internettet”, dvs. har en meget dårlig dækning, til at søge tilskud til et bredbåndsprojekt i deres område.

Men hvem kan egentlig ansøge om tllskud?

Vi har undersøgt problemstillingen for dig og har fundet frem til de kriterier, der skal opfyldes for at tage del i den attraktive bredbåndspulje:

• Du skal maks. kunne modtage en forbindelse med 10 Mbit/s. i downloadhastighed og 2 Mbit/s. i uploadhastighed, og der må ikke være planer fra bredbåndsselskabernes side om at forbedre forholdene inden for de næste 3 år.
  Bemærk: Der er tale om tilskud til fastnet, så hvis du kan modtage en højere hastighed via dit mobile netværk, men ikke via fastnettet, kan du stadig søge om tilskud til et projekt i dit område.
• Du skal repræsentere en kommune eller en lokal sammenslutning for at søge tilskud, og du kan altså ikke søge som privatperson.
• Du må ikke være fra en såkaldt byzoneadresse i en bykommune.

Følgende kommuner er bykommuner (i alfabetisk rækkefølge):

Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje Taastrup, Hørsholm, Kolding, København, Køge, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Odense, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Skanderborg, Solrød, Vallensbæk, Aalborg og Aarhus.

Har du yderligere spørgsmål, kan du søge information om emnet på Energistyrelsens egen hjemmeside.

Sådan søger du om bedre bredbånd til din adresse

Såfremt du opfylder kriterierne til at få tilskud til din adresse, giver vi dig her fremgangsmåden til at søge om tilskud til bedre internet på din adresse:

Tjek i første omgang op på, om der på nuværende tidspunkt er en internetudbyder, der kan levere en hastighed over 10 Mbit/s. på din adresse. Du kan tjekke det her.

Helt generelt bør du dobbeltjekke, om du opfylder kriterierne for overhovedet at modtage tilskud, inden du påbegynder ansøgningsprocessen.

Ansøgningsprocessen:

1. Tjek op på, hvilke adresser der skal indgå i jeres projekt (fx., hvor mange af dine naboer har brug for hjælp til bedre bredbånd?).
2. Opret en sammenslutning / arbejdsgruppe, så I sammen kan håndtere sagen. Indsaml gerne underskrifter, så der er helt styr på, hvem der deltager i projektet, og hvem der ikke gør. Deltagelse kræver også en egenbetaling på mindst et par tusinde kroner.
3. Kontakt din lokale kommune for at forstå, hvorvidt de vil indgå i projektet.
4. Annoncer projektet. Fristen er den 18. september, 2019. På nuværende tidspunkt er der meget få annoncerede projekter.
5. Vælg, hvilken bredbåndsudbyder der skal stå for projektet og fastlæg detaljerne med en kontaktperson fra den valgte udbyder.
6. Send ansøgningen, når samtlige detaljer er på plads. Det sker via Energistyrelsens tilskudsportal. Fristen for at ansøge er den 23. oktober.

Herefter er det bare med at vente og håbe på det bedste. Vurderingen sker på baggrund af en pointmodel, som Energistyrelsen har lavet.

Kortlægning: Adresser med dårlig dækning

Som tidligere nævnt har man ifølge Energistyrelsen en dårlig dækning, hvis man ikke kan modtage en hastighed på over 10 Mbit/s. i downloadhastighed og 2 Mbit/s. i uploadhastighed.

Af data fra Energistyrelsen (som har det fra bredbåndsudbyderne selv), som vi er besiddelse af, lyder det, at mindst 145.000 adresser ikke kan modtage bredbånd med en hastighed på over 10 Mbit/s. i downloadhastighed.

Her er dataet kortlagt på kommuneniveau, så du kan se, hvilke kommuner der har flest – eller færrest – adresser med en dårlig dækning:

Det kan ses, at hvor kommunen Odsherred (Vestsjælland) har flest adresser med dårlig dækning, nemlig hele 7471, har Gentofte Kommune blot én adresse med dårlig dækning.

Sammenlign hastigheder til din adresse på Samlino.dk

Kortlægningen af adresser med dårlig dækning er foretaget den 14. maj af Samlino.dk, der er Danmarks største sammenligningstjeneste af blandt andet bredbånd/internet.

Du kan hurtigt, nemt og ganske gratis tjekke, hvilke hastigheder, priser og forbindelser, du kan få på din adresse via knappen herunder: