Kørselsfradrag: Er du berettiget til specielle satser?

|Posted by | Alle opslag, Tips og tricks
Tags: , ,

kørselsfradrag

Du er formentlig godt klar over, at man får et større fradrag, jo flere kilometer man kører, men har du styr på, hvor stort et kørselsfradrag du kan få med den distance, du hver dag tilbagelægger til og fra arbejde? Der er flere specielle parametre, som tilfalder bestemte grupper, der afgør dit samlede fradrag.

Hvis du har mere end 12 kilometer for at komme på arbejde om morgenen, kan du få kørselsfradrag, som også kaldes befordringsafdrag. Vi har kigget reglerne i sømmene og fundet nogle interessante satser, der måske kan berettige dig til et større kørselsfradrag.

Sammenlign bilforsikring Spar i gennemsnit 3.000 kr. om året

Kørselsfradrag: Så meget kan du få

I den moderne verden, vi lever i, skal vi være omstillingsparate – politikerne siger det, og arbejdsmarkedet kræver det. Det betyder, at man nogle gange må søge lidt længere ud for at finde sit nye arbejde. Det kan hurtigt blive aktuelt, at man bliver nødt til at køre langt for at få det job, man drømmer om – eller bare for at få et job i det hele taget!

Derfor er det fordelagtigt at regne på de transportudgifter, der følger med en fjerntliggende arbejdsplads.

Samlet antal km pr. dag Fradrag pr. km
De første 24 km Intet fradrag
Mellem 24-120 km 1,98 kr. pr. km
Over 120 km 0,98 kr. pr. km

Kilde: Skat.dk

I gennemsnit har danske pendlere 21,5 km til arbejde, rapporterer Danmarks Statistik. Da man både skal frem og tilbage, svarer det samlet til 43 km bag rattet hver af ugens fem arbejdsdage. Den gennemsnitlige pendler vil derfor kunne få fradrag til 19 af de 43 kørte km, da de første 24 km ikke er fradragsberettigede.

Det svarer til 19 km x 1,98 kr. pr. km = 37,82 kr. pr. dag i kørselsfradrag.

Forskellige forhold kan have indflydelse

Når Skat regner din sats ud for, hvor mange penge du har krav på i kørselsfradrag, er der flere faktorer end blot antallet af tilbagelagte km, der har indflydelse. Det er vigtigt, at du selv tjekker din årsopgørelse for at være sikker på, at du modtager det korrekte beløb. Det kan du gøre på skat.dk/tastselv under rubrik 51: “Befordring (kørselsfradrag)“.

Hvordan kommer du på arbejde?

I Danmark er der mange øer – store som små. I alt er der over 400 navngivne øer, hvoraf 72 af dem er beboet. Bor du på en ø og er nødsaget til at tage en færge for at komme på arbejde, kan du få en del af færgeturens billetpris fratrukket. Hvis du derudover kører mere end minimumgrænsen på 24 km, kan du faktisk få hele prisen på din færgebillet refunderet.

Det er endda muligt at få flybilletter medregnet i befordringsfradraget, så hvis du ofte er på fx. forretningsrejse over længere distancer, skal du huske at få det med i din årsopgørelse.

Lån til ny bil Spar 30% på dit billån

Bosat i Danmark, arbejder i udlandet

Den frie bevægelighed, som medlemslandene i EU nyder godt af, gør det muligt at arbejde i udlandet, men stadig være bosat i Danmark. Specielt i Øresundsregionen er der mange, som hver dag krydser sundet og arbejder “hinsidan“. Hvis du er en af de mange danskere, der arbejder i udlandet, skal du ikke være nervøs for at miste dit kørselsfradrag. Du kan stadig få kørselsfradrag, ligegyldigt om beskatningsretten er i Danmark, eller det land du arbejder i.

Du kan med fordel køre langt på arbejde

Bor du langt ude i provinsen, kan du med fordel køre langt på arbejde. Dit fradrag falder nemlig ikke, selvom du kører over 120 km om dagen. Du får dermed 1,98 kr pr. km på samtlige km.

Det kan derfor godt være værd at overveje, om ikke det var smartere at flytte ud af sin lille storbylejlighed og ud på landet i et stort rækkehus med plads til ungerne og grøn natur i baghaven.
Hus- og lejlighedspriserne i specielt København og Århus er igennem de sidste 10 år kommet op på et niveau, hvor man skal betale det hvide ud af øjnene for en lille lejlighed i indre by. Så hvis man sagtens kan være café-livet i indre by foruden, kan det være en god økonomisk beslutning at flytte på landet.

Lavindkomsttillæg

Lav løn er måske for meget sagt, men du kan faktisk få et fradragstillæg, så længe du tjener under 328.100 kroner om året (2019) – det er mere end gennemsnitslønnen i Danmark.

Der er dog en aftrapningsprocent, der starter allerede ved 278.100 kroner. Det betyder, at du kun kan få den maksimale tillægsprocent på 64%, hvis din årsindkomst ligger under dette beløb. Er din indkomst under beløbet, vil du få helt op til 3,25 kroner pr. km i kørselsfradrag. For hver 1.000 kroner, du tjener over de 278.100 kroner, vil din tillægsprocent blive indskrænket.

Sammenlign bilforsikring Spar i gennemsnit 3.000 kr. om året

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas Andersen

Thomas har en kandidatgrad i kommunikation og digitale medier. Hans faglige baggrund i kommunikation afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *