Bedste højrentekonto til dig

|Posted by | Alle opslag

bedste-højrentekonto
Der er meget, du skal tage stilling til, når du skal til at starte en opsparing. Det mest sikre valg er en højrentekonto, hvor renten afgøres udfra, hvor lang tid du vil binde pengene, og hvor meget du har i indskud. En anden vigtig faktor er selvfølgelig, hvilken bank du vælger, og vi har derfor fundet de bedste udbydere til dig og opdelt dem udfra de mest typiske scenarier.

Dine penge mister værdi

De fleste tænker ikke over det, men dine penge i banken mister værdi i takt med inflationen. I 2017 var den gennemsnitlige inflation i Danmark på 1,15%, og den forventede inflation for 2018 er ifølge statista.com 1,4%. Inflation betyder helt konkret, at dine penge bliver mindre værd i forhold til, hvad tingene koster i Danmark i dag.

Overvejer du en højrentekonto?

Har du penge på kontoen, bør du derfor aktivere dem for, at de ikke mister deres værdi. Der findes forskellige former for investeringer og hovedreglen er, at jo mere usikker investeringen er – jo større er det potentielle afkast. Aktier, obligationer og bitcoins er investeringsmuligheder med risiko, hvorimod en højrentekonto er det mere sikre valg.

Højrentekonto – det sikre valg

En højrentekonto giver typisk et bedre afkast end en normal konto. Men den afhænger af, hvor længe du kan binde pengene, og hvad du har som minimumsindskud. Kontoen er dækket af indskydergarantien, så hvis du ikke indsætter mere end 750.000 kr., dækker dit pågældende pengeinstitut dig.

Få den bedste højrentekonto

Når man skal finde den bedste højrentekonto, handler det i bund og grund om at få den bedste rente, uanset hvilken situation du står i. Når du opretter en højrentekonto, så er det første du skal afgøre, hvor mange penge du er villig til at indsætte, således at du kan få den bedste rente.

Har du en sum penge at starte opsparingen med, eller er du lige begyndt og kun har 1 krone? Der er gode muligheder for begge scenarier og alt efter, hvor mange penge du har, jo bedre rente kan du få. Herefter skal du overveje, hvor lang tid du kan undvære pengene.

Sætter du dem ind på en højrentekonto, skal du betale et gebyr, såfremt du trækker pengene ud før tid. Renten og hele formålet ved højrentekontoen kan derfor hurtigt fordufte, hvis du pludselig kommer i pengenød. Er fremtiden usikker, vil du typisk skulle vælge en højrentekonto med variabel rente, da bindingsperioden for denne type er lav eller 0 måneder. Hvorimod du kan få en fast rente, når du binder pengene for en længere periode.

Top 10 bedste renter på Samlino.dk
Providers Binding (m) Rentetype Rente Minimumsbeløb (kr.)
36 Fast 1,05% 25.000
bedste højrentekonto 2 24 Fast 1,05% 100.000
24 Fast 0,90% 25.000
12 Fast 0,85% 25.000
bedste højrentekonto plads 5 1 Variabel 0,80% 100.000
bedste højrentekonto plads 6 0 Variabel 0,70% 0
bedste højrentekonto plads 7 0 Variabel 0,60% 0
0 Variabel 0,60% 0
bedste højrentekonto plads 10 12 Fast 0,50% 0

Du har +25.000 kr. og stabile fremtidsudsigter

Alt efter din vurdering af dine fremtidsudsigter kan du vælge at binde pengene mellem 12, 24 og 36 måneder, og få den bedste rente hos IKANO bank. Du kan opnå den højeste rente på 1,05%, såfremt du vælger at binde pengene i 36 måneder.

Du har +100.000 kr.

Står du i den dejlige situation, at du har 100.000 kr. på kontoen, så kan du opnå lidt flere fordele. Du behøver for eksempel kun at binde pengene i 24 måneder for at opnå den højeste rente på 1,05%. Og er fremtiden usikker kan du få den højeste variable rente på 0,80%, hvor du kan trække pengene ud med en måneds varsel. Helt præcist er der 31 dages varsel + effektueringstiden for udbetalingen. Effektueringstiden vil typisk være 2-3 bankdage.

Du er lige startet med din opsparing

Nogen gange kan en opsparing starte med en god intention. Du har 1 kr., du har måske lige fået et nyt job og vil sætte penge til side hver måned på en opsparingskonto. I dette tilfælde kan du få den højeste rente hos Bank Norwegian på 0,70% og en variabel rente. Kommer din opsparing en dag op på 1.500.000 kr., bør du dog skifte bank, da renten på dette beløb falder til 0,20%

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas

Thomas' faglige baggrund afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *