Guide: 5 måder at finansiere din renovering af badeværelse

|Posted by | Alle opslag, Højrentekonto, Kreditkort, Lån
Tags: , , ,
Renovering af badeværelse

Det kan være svært at finde luft i budgettet til at betale for et nyt badeværelse. Derfor har vi fundet 5 nemme måder du kan finansiere din renovering af dit badeværelse på.

Overvejer du en renovering af dit badeværelse? Et nyt og moderniseret badeværelse er mere end bare en nydelse.

Et nyt badeværelse kan nemlig også mindske dine månedlige udgifter til eksempelvis vand og varme.

Hvis du overvejer at investere i et nyt badeværelse, så skal du gøre dig grundige overvejelser om, hvordan din renovering skal finansieres.

Klik dig frem til det du søger:

Lav et budget

1. Finansiering vha. opsparing

2. Finansier med forbrugslån

3. Finansiering med kreditkort

4. Finansiering med afbetaling

5. Finansiering med friværdi

Lav et budget for din renovering af dit badeværelse

Når du skal starte på et sådan projekt, som at lave et nyt badeværelse, skal du have et overblik over, hvad det kommer til at koste.

Prisen afhænger af rigtig mange forskellige ting – det kan blandet andet være: størrelsen på rummet, hvor meget der skal laves, og hvilke materialer du vil bruge. 

Derfor skal du starte med at lave et budget, som inkluderer alle udgifterne.

Til at starte med, vil du komme til at forholde dig til overslagspriser, da det er svært at lave en fuldkommen oversigt, men efterhånden som flere detaljer om projektet falder på plads, kan du også lave dit budget mere præcist.

Husk, at det er normalt for byggebranchen, at beskæftige sig med priser uden moms, hvilket du derfor selv skal lægge til, når du beregner dit budget. Det er også vigtigt, at du allerede fra start af forbereder dig på, at byggeprojekter oftest bliver dyrere end planlagt, hvorfor det er en god ide at overestimere omkostningerne lidt. 

Tidligt i processen skal du tage stilling til, hvordan du vil finansiere dit byggeprojekt. Vi vil her fokusere på, hvilke forskellige muligheder der er, og hvad der bedst kan svare sig. Dog er det ikke en bestemt finansiering, som vil passe bedst til alle, og vi vil derfor komme ind på forskellige muligheder.

Læs også: Lavinestrategien: Betal gæld af hurtigt

1. Finansier badeværelset med din opsparing

Hvis du har en opsparing, som kan finansere din renovering af dit badeværelse, vil denne helt klart være en fordel at bruge. Dette vil nemlig være den billigste løsning, eftersom du undgår at skulle betale renter, som du ellers skal, hvis du tager et lån.

Men har du planlagt, at din opsparing skal bruges på noget andet, så kan vi anbefale, at du sætter dine penge ind på en højrentekonto, så dine penge ikke mister sin værdi på grund af inflationen.

Sammenlign højrentekonti Få den bedste rente i Danmark

2. Finansier badeværelset med et forbrugslån

Hvis du ikke har en betydelig opsparing, så kan et forbrugslån godt gå hen at være, en af de bedste muligheder til renovering af badeværelset.

Et forbrugslån koster selvfølgelig penge i renter, gebyr osv., men hvis man ikke har en opsparing må man betale lidt for at finansiere det nye badeværelse.

Hvis opsparingen ikke rækker helt til at dække alle omkostningerne ved det nye badeværelse, kan et forbrugslån også muliggøre en lidt større finansiering af renoveringen.

Hvis du regner med at renoveringen af badeværelset kommer til at koste omkring 50.000 kroner, kan du læse mere om at låne 50.000 kroner her.

Hos Samlino.dk har vi en service der gør at du kan finde det billigste forbrugslån muligt.

Du sender én låneansøgning, og så får du mange lånetilbud igen. Her kan du så vælge den billigste. Lyder det ikke smart? Prøv det her:

Sammenlign lånetilbudFå mange lånetilbud med kun én ansøgning!

3. Finansier badeværelset med dit kreditkort

Kun i tilfælde af en mindre renovering, er det en fordel, at du bruger dit kreditkort.

Grunden til dette er, at du betaler det fulde beløb en gang, og at du herefter kun skal betale af på din kredit til den pågældende udbyder, hvilket er en dyr løsning. 

4. Finansiere badeværelse med afbetaling 

Nogle firmaer tilbyder, at du kan finansiere dit nye badeværelse igennem dem.

Fordelen ved dette er, at nogle tilbyder at gøre det med rentefrihed og gebyrfrie afbetalingsmuligheder. På den måde er deres tilbagebetalingsmetode ret fleksibel, da du får lov til at betale et mindre beløb over en aftalt periode.

Nå du får et tilbud fra det pågældende firma skal du være opmærksom på, at ÅOP’en er 0%. Dette tal viser nemlig alle udgifter, der er inkluderet i de årlige omkostninger i procent.

En god ide er at indhente tilbud fra flere forskellige firmaer, sådan at du får den bedste løsning til dine behov.

Derudover kan du måske drage fordel af mængderabat, hvis du køber mange ting hos et bestemt firma. Du skal ikke være bleg for at spørge.

Læs også: Har du styr på hvad ÅOP er? De tre vigtigste bogstaver! eller samlelån.

5. Finansier badeværelset med din boligs friværdi  

Ikke alle har mulighed for at tage et lån i det hus de ejer, men, hvis du er en af dem, der har muligheden for at gøre det, betyder det, at du kan tage et lån i dit hus friværdi, som et realkreditlån.

Fordelen ved dette lån er, at de har en lavere rente end et almindeligt lån.

Du kan låne op til 80% af friværdien, men hvis du i forvejen har restgæld på dine lån i boligen, så skal dette selvfølgelig inkluderes i beregningerne.

Eksempelvis: Hvis du ejer en bolig til 1.600.000 kroner, så er du berettiget til at låne 1.280.000 kroner. Hvis du har restgæld på dine lån i boligen til en værdi af 900.000 kroner, betyder det, at du har 380.000 kroner tilbage, du kan låne for.

Du skal dog være opmærksom på, at dit hus’ friværdi selvfølgelig vil falde med det beløb du låner. Dette vil gøre afdragstiden på dit hus længere, eller i hvert fald dyrere.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas

Thomas' faglige baggrund afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *