Priser stiger i Danmark, såvel som i mange lande i verden. Nogen kunne måske frygte inflation, da det lyder til at deres hverdag dyrere, og give dem færre penge til rådighed.
Men kan det virkelig passe? I 1950 kostede 1 liter mælk 0,5 kroner, og 50 år senere kostede den 6,19 kroner. Altså, er prisen over 12 gange så høj. Men dette er ikke fordi mælken er blevet dyrere at producere, tværtimod, er den blevet billigere. Det som var 1 krone værd i 1950, ville være 13,68 kroner værd i år 2000. Så mælken er faktisk blevet forholdsvis billigere, og vi har derfor flere penge at bruge. Men hvad er inflation? Og hvordan påvirker det os i Danmark?
Hvad er inflation?
Definitionen af inflation er, en generel stigning i det generelle prisniveau for varer og tjenesteydelser. Den måles som en årlig og månedlig stigning af Danmarks Statistik. Når inflationen stiger, vil hver krone du har, kunne købe en mindre procentdel af en vare eller ydelse.
Værdien af dine penge forbliver ikke konstant, når der er inflation. Værdien bliver observeret i form af købekraft, som er hvor meget man kan købe af varer og ydelser for X kroner. Når inflation stiger i Danmark, vil din købekraft falde. For eksempel hvis inflation er 2 % årligt, vil det teoretisk set være sådan at en slikpose til 10 kroner, vil koste 10,2 kroner efter 1 år. Efter inflation, vil du ikke kunne købe den samme mængde varer, som du kunne før.
Typer af inflation
Der er flere grunde til, at vi i Danmark kan opleve inflation. Her er har vi nogle eksempler:
Nationalbanken printer flere penge
Nationalbanken kan udlåne penge, og printe flere, hvis banken finder det nødvendigt. Et problem der kan opstå, når banken printer flere penge, er, hvis der kommer for mange i omløb. Et historisk eksempel på dette, var da Tyskland efter Versaillestraktaten skulle betale for de skader landet havde påført. Nationalbanken printede ekstra penge, og som resultat oplevede landet en “hyperinflation” (meget høj inflation). Da inflationen var på sin værste, steg priserne mere end 30.000 % om måneden. Nogle historiske billeder viser også, at folk brændte kontanter, da det var billigere end at købe brænde.
Efterspørgslen stiger men udbud ændres ikke
En anden måde vi kan opleve inflation i Danmark er, når vi pludseligt efterspørger flere varer end normalt, uden at udbuddet af de varer stiger. Et eksempel af dette er, hvis vi pludseligt efterspørger solcreme i starten af marts, fordi vi bliver ramt af en uforudsigelig hedebølge. Hvis solcreme producenterne ikke har været forberedt på dette, vil efterspørgslen stige, men udbuddet vil forblive det samme. Derfor kan selskaberne der sælger solcreme hæve deres priser, for at maksimere deres profit.
Udbud falder
Hvis udbuddet på en vare falder, samtidigt med at efterspørgslen forbliver det samme, kan vi i Danmark også opleve en form for inflation i priserne. Et eksempel på dette, som sker hvert år i Danmark, er når jordbærsæsonen er ved at slutte, men danskerne stadig vil spise jordbær. Her kan producenterne og butikkerne sætte priserne op, fordi efterspørgslen stadig er det samme, men udbuddet falder.
Hvordan måler vi inflation i Danmark?
Inflation i Danmark måles af Danmarks Statistik, der hver måned indsamler over 25.000 priser fra over 1.800 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Hvert produkt eller ydelse har sin egen vægt, i forhold til hvor meget vi køber produktet. Mælk har eksempelvis en højere vægt end vinterjakker, da vi køber mere mælk end vinterjakker igennem året. Forbrugerindekset, viser så hvordan den danske økonomi har udviklet sig, i forhold til et basisår.
Det er selvfølgelig svært selv at beregne den reelle inflation, da det kræver store mængder data. Men du kan stadig lave din egen beregning på, hvordan den danske økonomi har udviklet sig, og se om vi har haft inflation eller deflation. Forneden kan du se vores eksempel på, hvordan man beregner inflation.
Sådan påvirker inflation dig
Inflation påvirker dig i din hverdag, uanset om du er opmærksom på det eller ej. Dine varer bliver dyrere, og du mister din købekraft, hvis ikke du tjener mere. Det er netop dette du skal være opmærksom på, når du tænker på, om du mister din købekraft.
Har du penge i banken, risikerer du, at de mister deres værdi. De fleste danskere har nemlig 0 % renter på deres bankkonti, hvilket vil sige, at deres opsparing ikke vokser. Når priserne så stiger, kan danskerne købe mindre end førhen. Derfor er der flere udbydere som Santander Consumer Bank og Bank Norwegian, der tilbyder opsparingskonti med høje renter. Hvis din højrentekonto har en højere rente end inflationsraten, betyder det, at dine penges købekraft stiger. Det kan derfor være en god ide, at sammenligne dig til de bedste renter, så du får mest ud af din passive investering.
Sådan påvirker inflation din lønstigning
Hvis du hvert år får en lønstigning på 1,5 %, men inflationen er på 2 %, Så stiger din realløn ikke. Reallønnen viser hvor meget din løn er steget korrigeret for inflation.
Inflation kan derfor være vigtig at brige på banen under en lønsamtale. Hvis din arbejdsgiver tilbyder mindre end inflationen i lønstigning, stiger din realløn ikke. Dette ville betyde at du hvert år reelt tjener mindre korrigeret for inflation.
Ønsker du at modtage sparetips hver evig eneste uge? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev nedenfor – det kan betale dig!
Comments