Der findes mange studerende, der vælger at tage et SU-lån for at supplere den månedlige SU, så de har råd til både bolig, bøger og byture. Specielt under Coronapandemien har det været svært at få enderne til at mødes. Er SU-lånet dog overhovedet den bedste måde til at få råd til det hele? Og kan du på sin vis nedsætte dit lånebeløb ved at lave nogle simple besparelser i dine faste udgifter? Samlino.dk giver dig her et overblik over SU-lån, så du er klar til studiestart.
Til at starte med skal vi lige have det basale på plads, for hvad er et SU-lån overhovedet?
Hvad er SU-lån og hvem kan tage det?
Et SU-lån er et lån, som kun studerende på SU-berettigede uddannelser er berettigede til. Det er en stigende tendens blandt studerende at tage et SU-lån, men er dette overhovedet nødvendigt?
Lad os prøve at regne på det efter vi har fastlagt, hvad SU helt grundlæggende er.
Hvor meget får jeg i SU?
SU står for Statens Uddannelsesstøtte og er et månedligt betalt beløb, som de fleste danske studerende kan få. I 2024 får du 6.820 kroner udbetalt i SU-stipendium, før skat, som udeboende studerende på en videregående uddannelse.
Hvad er SU-klip?
Som hovedregel kan du få SU på alle videregående uddannelser. Dog skal din videregående uddannelse være godkendt til SU, hvilket de fleste uddannelser er.
Når du modtager SU, bliver det opdelt i såkaldte “klip”. Ét klip svarer til én måned, og det er kun på de videregående uddannelser, hvor man følger systemet med klip.
På ungdomsuddannelser er du berettiget i den tid, du er under uddannelse og er over 18 år gammel, men du kan sagtens holde pause i en videregående uddannelse og stadig få SU. Der er en overordnet ramme på 70 SU-klip. Dette betyder, at du maksimalt kan få SU i 70 måneder – 5 år og 10 måneder – fra du starter på din videregående uddannelse.
Selvom loftet er 70 måneder, får du stadig kun SU til det, din uddannelse er normeret som. At en uddannelse er normeret efter noget, betyder at du har en forventning til, hvor lang sådan en uddannelse vil tage. Søger du ind på en videregående uddannelse senest to år efter din studentereksamen, får du tildelt 12 måneders SU oven i den normerede tid på uddannelsen.
Fribeløb: Hvor meget må jeg tjene ved siden af SU?
Dit fribeløb er det beløb, du må optjene ved siden af din SU. Tjener du mere end dit fribeløb, skal du betale en del af din SU tilbage. Fribeløbet er regnet på årsbasis, og hvis din indkomst overstiger dit fribeløb, kan du gøre det større, ved at fravælge en eller flere måneders SU.
| Ungdomsuddannelse | Videregående uddannelse | |
|---|---|---|
| Laveste fribeløb¹ | 9.069 kr. | 13.711 kr. |
| Mellemste fribeløb² | 20.088 kr. | 20.088 kr. |
| Højeste fribeløb³ | 38.644 kr. | 38.644 kr. |
- (1) Gælder måneder, hvor du får SU på en ungdoms- eller videregående uddannelse (dobbeltklip og slutlån inkluderet).
- (2) Gælder måneder, hvor du er indskrevet på et uddannelsessted og har valgt SU fra eller ikke har søgt, eller har orlov fra uddannelsen, er i lønnet praktik eller er erklæret studieinaktiv.
- (3) Gælder måneder, hvor du ikke har ret til SU.
En normal studerende på en videregående uddannelse kan have en forholdsvis stor indkomst, hvis du udnytter de høje fribeløbssatser. Spørgsmålet kan derfor være, hvorfor mange studerende alligevel vælger at tage et SU-lån. Årsagerne er dog ofte meget simple.
Hvorfor tager jeg et SU-lån?
De primære grunde til at tage et SU-lån er sandsynligvis, at det ikke er alle, der har ‘tid’ til at udnytte det fulde fribeløb, og derudover er udgifterne til husleje, specielt i de store studiebyer, efterhånden enormt høje.
Hvis du læser i København eller Aarhus, er du næsten sikker på, at en studiebolig koster det samme, hvis ikke mere, som den SU, du får udbetalt. Af denne grund, har mange svært ved at få deres økonomi til at hænge sammen.
Derudover tager nogle et SU-lån, fordi de startede på en videregående uddannelse 2 år efter studentereksamenen og dermed ikke fik de ekstra 12 klip. Dette betyder, at de ikke har penge til at holde pause i studietiden, hvilket kan nødsage dem til at tage et lån.
Ydermere medvirker andre omkostninger såsom bøger, transport og faste, månedlige udgifter alt sammen til, at det hurtigt kan være svært for studerende at få økonomien til at løbe rundt, også selvom de har et studiejob ved siden af.
Der har været en stigning i antal studerende, der optager SU-lån i forbindelse med Coronapandemien, da de mistede deres studiejob på restauranter, barer og caféer. Desuden har det været muligt at få udbetalt det dobbelte i SU-lån under krisen, da Staten gerne vil give de studerende en ekstra økonomisk håndsrækning i en svær tid.
Nu har vi altså gjort det klart, at enormt mange studerende tager et SU-lån, hvilket betyder, at der er endnu flere, der har overvejet at tage et. Hvis du går og overvejer, om du også skal låne lidt fra staten, så bør du dog gøre dig nogle overvejelser, inden du vælger at tage lånet.
Læs også: Lån til uddannelse
Har jeg overhovedet brug for et SU-lån?
Tager du et SU-lån for at kunne købe studiebøger til et helt semester, eller vil du i stedet bruge pengene på en tur til Thailand med kæresten?
En ferie syd- eller østpå kan virke fristende, specielt i vinterhalvåret, når det er blevet gråt og koldt, og du sidder med næsen begravet i en bog. Som hovedregel bør du dog aldrig låne til forbrug – og endnu vigtigere bør du aldrig låne penge uden at være opmærksom på at have en tilbagebetalingsplan.
Har du ikke overvejet, hvordan du skal afbetale sin gæld, kan det være meget svært at komme af med den igen, og derfor kan vi stærkt anbefale ikke at tage lån blot for at forsøde tilværelsen.
Alle studerende kan nemlig tage et SU-lån uden at skulle gennemgå nogen form for kreditvurdering, hvilket vil sige, at du kan få SU-lån uanset, hvor mange penge du allerede skylder.
Dette gør det meget attraktivt for unge, hvilket potentielt kan betyde, at nogle ender med at låne penge uden egentlig at have brug for det. Det er derfor virkeligt vigtigt, at du ikke låner penge, bare fordi du kan.
Modtager du studielån hver måned, står du som færdiguddannet tilbage med en betydelig gæld, der kræver afdrag hver måned. Så er du i gang med at tage et SU-lån, fordi du gerne vil have råd til en festival-tur, tøj eller byture, bør du nok stoppe op og genoverveje, om det virkelig er en god idé.
Hvis du dog har afklaret med dig selv, at du har brug for et SU-lån, så bør du kende renterne.
Hvad er renten på SU-lån?
Renten på SU-lånet er 4 % om året, mens du læser. Efter endt uddannelse betaler du diskontoen plus et tillæg.
Det betyder, at renten følger Nationalbankens ledende rentesats (diskontoen). Læg mærke til, at tillægget/fradraget fastsættes hvert år på finansloven, så hvis diskontoen pludselig stiger til eksempelvis 3 eller 4 %, vil renten på dit SU-lån stige til henholdsvis 4 eller 5 %.
Lånet har altså en variabel rente. Det er derfor vigtigt, at du gør op med dig selv, inden du tager dit lån, om din fremtidige økonomi vil være stærk nok til, at du stadig vil kunne tilbagebetale dit SU-lån, hvis renten stiger.
Satserne for SU-lån er nemlig ganske favorable, og det kan derfor være fristende at optage et lån – men pas på! Mange studerende ender faktisk i gæld, fordi de ikke kan betale deres SU-lån af i tide.
| Låntype | Kroner per måned |
|---|---|
| SU-lån | 3.234 kr. |
| Supplerende SU-lån til forsørgere | 1.618 kr. |
| Slutlån | 8.344 kr. |
Tilbagebetaling af SU-lån
Ifølge Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning er en stor del af de henvendelser, de modtager, nemlig omhandlende SU-gæld. Omkring hver 10. af dem, der henvender sig, gør det med henblik på rådgivning omkring studielån.
Du skal derfor sørge for, at du kan tilbagebetale lånet, så du ikke havner som nogle af de personer, der ender med misligholdt gæld længe efter, de har dimitteret – og dette kan sagtens lade sig gøre.
Hvis du har styr på din privatøkonomi, og hvis du er heldig med jobsøgningen efter uddannelsen, så bør du være i stand til at tilbagebetale dit SU-lån forholdsvist nemt.
Dette skyldes, at du først skal begynde at afbetale på dit SU-lån den 1. januar et år efter udgangen af det år, hvor din uddannelse slutter. Hvis din uddannelse for eksempel slutter den 30. juni 2024, skal du altså først begynde at betale lånet tilbage den 1. januar 2026.
Dette betyder, at du har omtrent halvandet år til at få en fast indkomst og konsolidere dine finanser, så du er klar til at tilbagebetale lånet, når tiden er inde. For at sikre dig, at du har en fast indkomst efter din uddannelse, bør du derfor melde dig ind i en a-kasse mindst et år før endt uddannelse, da du dermed kan modtage dagpenge straks efter dimissionen, hvis du ikke har landet et job umiddelbart efter.Beskyt dig selv mod arbejdsløshed Sammenlign a-kasser nu!
Betal forud og slip for renter
Afviklingen af et SU-lån kommer med en fastlagt tilbagebetalingsplan, men du har faktisk muligheden for at ændre i planen, hvis du har lyst.
Dette betyder, at du kan afdrage forud og dermed slippe for at betale renter for de måneder, du betaler forud. I øjeblikket er diskontoen meget lav, og derfor er renten på SU-lån også meget lav, og derfor er det ikke mange penge, du sparer ved at betale forud – stiger renten på dit SU-lån dog, vil det være meget fordelagtigt at få afviklet lånet så hurtigt som muligt.
Nu har vi forklaret alt, der er at forklare om SU-lån, og derfor vil vi nu vise, hvorfor du ikke behøver at tage et lige så stort lånebeløb, som du måske tror.
Nedsættelse af omkostninger = Lavere lånebeløb
Vi kan nu nemt konkludere, at mange studerende tager et SU-lån – og ofte med god grund. Der er dog mange måder, hvorpå du kan mindske dine omkostninger, hvilket i sidste ende kan betyde et lavere lånebeløb, så du sparer penge – det lyder nemt, ikke?
Vi har nemlig udvalgt testpersonen Rasmus, der læser filosofi på Københavns Universitet som udeboende studerende. Vi antager, at hans samlede, årlige udgifter til mobil og internet er som en gennemsnitlig studerendes, hvilket vil sige, at hans samlede, årlige udgifter er 3.667,10 kroner.
Rasmus vil dog gerne spare nogle penge, og derfor sammenligner han markedet, så han kan finde den billigste løsning til sine behov. Han kan eksempelvis spare penge ved finde noget billigere bredbånd.
Derudover skal han selvfølgelig have et mobilabonnement med en god bunke data og taletid til billige penge, og derfor vælger han et abonnement med 50 GB per måned og 10 timers taletid til 89 kroner hos Oister.
Hvis Rasmus orienterer sig om løsningerne og finder nogle billigere produkter og udbydere, så kan han mindske sine faste udgifter med 1.000 kroner eller endnu mere om året.
Dette beviser, at du nemt kan nedsætte dine omkostninger og dermed nedsætte sit lånebeløb, eller måske helt endda undgå at tage lånet til at starte med!
Andre gode råd til at nedsætte dit lånebeløb er:
- Spar penge på transport – benyt altid det offentlige og køb et månedskort – det er billigst! Eller hop på cyklen.
- Spar penge på studiebøgerne – køb dem brugte!
- Udnyt dit fribeløb til det fulde –> flere penge på lommen = mindre behov for at låne!
- Se alle vores sparetips her.
Hvis du dog vælger at tage et SU-lån alligevel, så er det vigtigt, at du kan afbetale på det.
Du skal derfor sørge for, at du har en fast indkomst, når tilbagebetalingen starter, så du har råd til at afbetale hver måned – hvilket de fleste kan formå!
Hvis du selvfølgelig være uheldig og ikke lande drømmejobbet lige efter studiet. Derfor skal du sørge for, at du er tilmeldt en a-kasse, så du kan få dagpenge og dermed have en fast indkomst, så du har råd til at tilbagebetale dit lån.
Dette kan du læse mere om her:Læs mere: A-kasse for studerende
Nedsæt dine omkostninger på Samlino.dk
Flere og flere studerende tager altså et SU-lån, men mange af disse behøver faktisk overhovedet ikke at tage et lån, hvorfor et væsentligt tal af disse ender med misligholdt gæld, da de ikke har råd til at betale lånet tilbage i tide.
Derfor anbefaler vi stærkt, at du nedsætter dine omkostninger, hvis du er studerende, ved at sammenligne markedet på Samlino.dk. Dette kan eksempelvis gøres ved at bruge vores bredbåndssammenligningsværktøj ved at klikke på knappen herunder: Sammenlign bredbånd, lån og bilforsikring – Det tager kun 2 minutter!
Kunne du lide denne artikel? Læs mere her:
- A-kasse for studerende: Her kan du få gratis medlemskab
- Få styr på din privatøkonomi
- Billigt mobilt bredbånd: Her betaler du mindst
Da vi nu har fastsat, hvor meget du får i uddannelsesstøtte hver måned, skal vi se på, hvor meget du må tjene ved siden af sin SU. For du behøver vel ikke at tage et lån, når du både får SU og har et studiejob ved siden af, vel?
Kilder: Samlino.dk, Statens Ungdomsstøtte og Danmarks Statistik
Comment