Ratepension - Bedste Tilbud

En ratepension kan ses som et supplement til en folkepension. Kort sagt er det en pension, som udbetales i månedlige rater, ligesom din løn. Hertil kan du vælge, om du vil have udbetalt den over 10 til 30 år.

Pensionen kan oprettes så længe du er under 75 år, og skal senest være oprettet fem år før udbetalingens begyndelse. Disse kan tidligst starte, når man kommer i pensionsudbetalingsalderen (tidligere efterlønsalderen), og skal senest slutte 30 år efter denne alder. Pensioner oprettet fra 2018 af kan først udbetales tre år før folkepensionen. Hvis pensionen ophæves inden, skal der betales en afgift på 60% til staten.

For denne type pensionsopsparing gælder det, at man i 2018 maksimalt må indbetale 54.700 kroner om om året. Disse penge kan placeres i: En banks pensionskonto, en pensionspulje, der investeres af professionelle og egne investeringer. (aktier, obligationer, mv.)

Indbetaling på ratepension er fradragsberettiget, hvorfor det er en meget attraktiv pensionsordning - specielt for de, der betaler topskat.

Skulle du omkomme, inden din pension er udbetalt, vil den resterende del tilfalde dine efterladte. Du kan ved begunstigelse også selv vælge, hvem der skal modtage den resterende part.

Du kan enten indbetale til denne type pensionsopsparing privat eller gennem din arbejdsgiver efter aftale. Beløbet er maksimalt 54.700 kroner årligt i 2018, og dette kan gøres enten i én betaling eller løbende.

Det beløb, som du maksimalt må indsætte på din ratepension reguleres fra år til år, og det justeres eksempelvis også i forhold til inflationen i samfundet. Det kan godt lade sig gøre at betale mere til sin pension, men dette skal gøres gennem en alternativ pensionsordning, hvilket eksempelvis kan være en livrente.

For ratepension gælder det, at det beløb, som du indbetaler på din pensionsopsparing er fradragsberettiget, når det kommer til skat. Til gengæld skal du betale skat af det, du får udbetalt. Sætter du eksempelvis maksimumgrænsen på 54.700 kroner ind på din pension, kan dette trækkes fra i skat. Det gælder uanset, om du betaler bund- mellem- eller topskat. Hvis du ikke kan udnytte fradraget, overføres det til din ægtefælle, såfremt du har en. Står din arbejdsgiver for din ratepension, fungerer pensionsordningen i henhold til skat således, at det indsatte beløb trækkes fra din løn før A-skat og AM-bidrag beregnes. Vælger du at investere pengene i din ratepension, beskattes afkastet kun med pensionsafkastskat, som ligger på 15,3%.

Udbetaling af din ratepension kan tidligst starte i det øjeblik, hvor du kommer i pensionsudbetalingsalderen, som er den tidligere efterlønsalder. Er din pension oprettet i starten af 2018 og frem, kan den først udbetales tre år før folkepensionen. Pensionen skal ydermere være udbetalt senest 30 år efter, at du når denne alder. Skulle det ske, at du taber din erhvervsevne, og bliver bevilliget førtidspension, kan udbetaling af ratepensionen også påbegyndes her. Selvom man betaler indkomstskat af denne pensionsopsparing, betales der ikke AM-bidrag, hvad end den bliver udbetalt ved eller uden førtidspension.

I henhold til din ratepension er det muligt at forsikre dig således, at du slipper for at indbetale til din pensionsordning, såfremt du skulle tabe din erhvervsevne i en vis periode. Dermed fortsætter din pensionsopsparing stadigvæk. Dette kaldes også hyppigt for “letsikring ved sygdom”.

Udbetalingen af denne pensionsordning fortsætter stadig i tilfælde af din død. I dette tilfælde vil din ratepension blive udbetalt til de personer, som du har valgt at begunstige. Såfremt du ikke har valgt nogen, vil din pension blive betalt til dine nærmest pårørende, som defineres i følgende rækkefølge: Ægtefælle, Samlever, Livsarvinger (her menes der børn og/eller børnebørn), Arvinger i dit testamente, Lovmæssige arvinger.
Vælger dine begunstigede at få udbetalt beløbet på én gang, betales der 40% af beløbet i afgift til staten.

Der er flere fordele ved at oprette en ratepension. Først og fremmest får du faste udbetalinger ved pension, hvilket er et fornuftigt supplement til din folkepension. Derudover kan ratepensionen laves som en del af din ansættelse.

Det er ydermere fordelagtigt, at du ved dine indbetalinger får skattefradrag, og dette selv hvis du betaler topskat. Din valgte opsparingsform er desuden fri, og såfremt dine penge investeres beskattes afkastet kun med lidt over 15%. Den frie opsparingsform betyder også, at du let kan tilpasse din pensionsopsparing til din risikoprofil - du kan altså tage større risici, og investere i aktier, eller du kan sætte pengene på en bankkonto.

At du kan forsikre dig ved eventuel tab af erhvervsevne er ydermere meget fordelagtigt, da du derved stadig sparer op. Skulle du komme værre afsted, end tab af erhvervsevnen, og omkomme, vil udbetalingerne desuden ske efter din død til de af dig begunstigede.

Ratepension, livrente og aldersopsparing er tre af de mest brugte metoder til at lave en pensionsopsparing på i Danmark. De minder således også om hinanden på flere punkter, men der forekommer dog visse forskelle.

Aldersopsparing har afløst, hvad der tidligere var kapitalopsparing. Modsat ratepensionen får du ikke fradrag for dine indbetalinger, men omvendt skal du heller ikke betale skat af dine udbetalinger. En anden ting, der adskiller aldersopsparing fra ratepension er, at du på hvert et tidspunkt kan hæve hele din opsparing uden at der kommer nogle afgifter på. Til gengæld kan du højst indbetale 29.600 kroner om året.

Livrente minder i højere grad om ratepension. Her får du også fradrag ved dine indbetalinger - dog op til omkring 50.000 kroner, hvorefter andre regler gælder. Du betaler ligeledes også skat af dine udbetalinger. Til gengæld bliver livrenten udbetalt i hele din levetid og ikke 10-30 år. Udbetalingen kan altså både stoppe, når du er 75 eller 85, så du ved ikke, hvor meget du vil få. Derudover skal man betale ekstra for, at udbetalinger går videre til arvinge eller lignende efter sin død.
En livrente kan dog være et godt supplement til en ratepension, da sidstnævnte har et indbetalingsloft.