Hvornår er strømmen billigst?

Bliv klogere på prismønstre i elmarkedet: Hvornår er strømmen billigst og dyrest?

Det er ingen hemmelighed, at elpriserne har været på himmelflugt de seneste år. Flere og flere danskere vælger derfor at følge aktivt med i prisudviklingen, for at tage toppen af den voksende elregning.

Det er imidlertid ikke alle, der har tid eller overskud til at følge elpriserne dagligt. I det tilfælde har vi lavet en guide til, hvornår strømpriserne typisk er højest og lavest.

På den måde har du en generel rettesnor for, hvornår du bør skrue op og ned for dit strømforbrug.

Illustration af dyre og billige elpriser

Hvornår på døgnet er strømmen billigst?

Der er et ret fast mønster for, hvornår på døgnet strømpriserne stiger og falder.

Elpriserne er generelt lavest i nattetimerne mellem kl. 00-06 og midt på dagen i tidsrummet kl. 11-15.

Det skyldes, at efterspørgslen er noget lavere i de tidsrum sammenlignet med resten af dagen. Den logiske forklaring er selvfølgelig, at strømforbruget i de danske husstande er lavere, når vi sover eller er på arbejde.

Modsat stiger priserne i perioder, hvor de fleste opholder sig i hjemmet - det vil sige om morgenen og aftenen. Folk står op, tænder for kaffemaskinen, tager bad og gør sig klar til dagen. Om aftenen kommer folk hjem fra arbejde, laver mad, vasker tøj og bruger elektronik.

De dyreste timer ligger ofte mellem:

  • Kl. 06.00-09.00 (morgenspidstimerne)
  • Kl. 17.00-21.00 (aftenspidstimerne)

Kilde: EUenergy.live


Det kan altså være en god ide, at planlægge brugen af de store strømslugere efter denne graf.

For at spare på elregningen kan du derfor med fordel:

  • Vaske tøj og opvask om natten eller midt på dagen
  • Oplade el-bil i de sene nattetimer
  • Indstille din varmepumpe til at køre mest om natten

Hvornår er strømmen billigst i løbet af ugen?

Generelt er strømmen billigere i weekenden end på hverdage. Det skyldes, at mange virksomheder og industrielle processer ikke kører i weekenden, hvilket reducerer den samlede efterspørgsel på el.

Søndage er ofte de billigste dage, fordi:

  • De fleste butikker har kortere åbningstider
  • Kontorer er lukkede
  • Industriproduktionen er på lavt blus

Hvis du har mulighed for at flytte dit strømforbrug til weekenden, kan det derfor være en god idé at gøre større strømkrævende opgaver som f.eks. storvask, bagning eller vedligeholdelsesopgaver i hjemmet på dette tidspunkt.

Hvorfor vælge Samlino?

+160.000
Kunder hjulpet
+312 mio. kr
Penge sparet
100%
gratis at bruge
Sammenlign elpriser

Hvordan påvirker årstiden elpriserne?

Årstiden spiller en stor rolle for elprisen i Danmark. Generelt er strømmen billigst om sommeren og dyrest om vinteren.

  • Forår (marts-maj): Priserne begynder at falde, da dagene bliver længere og varmere. Behovet for opvarmning falder, og der produceres mere vedvarende energi fra sol og vind.
  • Sommer (juni-august): Ofte den billigste periode på året. Lange dage giver mere solenergi, og energibehovet til opvarmning er minimalt. Dog kan meget varme dage give prisudsving på grund af nedkøling.
  • Efterår (september-november): Priserne begynder at stige igen, når dagene bliver kortere og koldere. Øget behov for opvarmning og belysning.
  • Vinter (december-februar): Typisk den dyreste periode. Kort dagslys, kolde temperaturer og høj efterspørgsel på el til opvarmning og belysning driver priserne op.

Hvad betyder vind og vejr for elpriserne?

Vejrforholdene har stor indflydelse på elprisernes niveau - og i øvrigt hvor stor en andel af elproduktionen, der er grøn.

  • Vind: På blæsende dage producerer vindmøllerne mere strøm, hvilket kan sænke priserne betydeligt. Danmark har en stor andel af vindenergi, og på dage med kraftig vind kan priserne endda blive negative.
  • Sol: Solrige dage giver mere produktion fra solceller, hvilket presser priserne ned i dagtimerne - især om sommeren.
  • Temperatur: Meget kolde dage øger forbruget til opvarmning, hvilket presser priserne op. Omvendt kan meget varme dage også give højere priser, hvis der bruges energi på nedkøling. Dette er dog mindre almindeligt.

Hvordan kan jeg udnytte, at strømmen er billigere på bestemte tidspunkter?

Her er konkrete råd til, hvordan du kan udnytte de billige timer:

  1. Tidsindstil dine apparater Mange moderne hårde hvidevarer har timerfunktioner. Indstil din vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine til at køre i de billige nattetimer.
  2. Oplad om natten Oplad elektriske køretøjer, telefoner, computere og andre enheder, når strømmen er billigst - typisk om natten.
  3. Brug smart teknologi Invester i smart home-udstyr, der automatisk kan tænde og slukke for apparater baseret på elprisen. Der findes både simple stikkontakter og mere avancerede systemer.
  4. Tilpas din opvarmning Hvis du har elvarme eller varmepumpe, kan du med fordel indstille temperaturen lidt højere i de billige timer og lidt lavere i de dyre timer.
  5. Vær fleksibel med madlavning Overvej at bruge langtidsstegning, slow cooker eller andre energieffektive madlavningsmetoder, der kan køre i de billige timer.
  6. Udnyt weekender til energikrævende opgaver Planlæg energikrævende aktiviteter som tøjvask, rengøring med støvsuger, og strygning til weekender, hvor elprisen ofte er lavere.

Hvordan ser jeg, hvornår strømmen er billigst i dag?

For at se de aktuelle elpriser time for time kan du:

Hvis du har en aftale med variabel elpris, er det særligt vigtigt at holde øje med, hvornår strømmen er billigst, da din pris følger markedet time for time.

Konklusion: Hvornår skal jeg bruge strøm for at spare penge?

For at opsummere; så er strømmen typisk billigst:

  • Om natten mellem kl. 00.00 og 06.00
  • I weekender, særligt søndage
  • Om sommeren
  • På dage med meget vind og sol

Ved at være bevidst om disse typiske mønstre og tilpasse dit forbrug derefter, kan du reducere din elregning betydeligt. Vi anbefaler, at du starter med de mest energikrævende apparater som vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine og varme.

Husk at tjekke de aktuelle priser regelmæssigt, da markedet kan svinge meget. Ved at følge rådene i denne guide er du godt på vej til at spare penge på din elregning ved at bruge strøm, når den er billigst.

Samlinos faste skribent, Anders Kristiansen

Anders Kristiansen

Anders Kristiansen er vores faste skribent og har flere års erfaring med formidling af finansielt stof til en bred læserskare i Danmark. Han hjælper vores læsere med at forstå deres elregning, navigere i elmarkedets mange udbydere og holde sig opdateret på de nyeste tendenser inden for elpriser og grøn energi.

Email: anders.kristensen@samlino.dk