Laan

Betal gæld af hurtigt – tilbagebetalingsstrategier

Vil du betale din gæld af hurtigt? Vi har samlet alle tilbagebetalingsstrategier her!

Af Tobias Mølgaard Sørensen | Senest opdateret 25. June 2020 | Læsetid: 13 minutter

Gæld
Har du gæld flere steder og vil betale den af så hurtigt som muligt? Så er dette den rette artikel for dig! Vi har samlet de fleste strategier, der beviser, at du kan spare flere tusinde kroner på dine lån.

Der findes en række overordnede strategier, du kan benytte dig af, når du skal betale dine lån af. I denne guide vil vi komme ind på en række effektive strategier, så du kan få afviklet dine lån på rekordtid. Vi vil komme ind på følgende strategier: Betal 50% højere ydelse, sneboldsstrategien, lavinestrategien, samlelånsstrategien og snefnugsmetoden.

Vi har samtidig udarbejdet et Excel-ark, som du kan bruge til at planlægge dine månedlige betalinger. I arket kan du også se, hvor mange penge de forskellige strategier sparer dig, og hvor lang tid der går, før du har betalt dine lån af.

Du kan gratis downloade vores Excel-ark og gå i gang med at planlægge afbetalingen af din gæld. Du kan med fordel have den downloadet, imens du læser om strategierne!

Inden vi går i gang med den egentlige guide, vil vi også anbefale dig at bruge vores ordliste, såfremt du har brug for at slå fiansielle termer såsom ÅOP og hovedstol op. Ordlisten er meget omfattende og kan bruges i mange andre privatøkonomiske sammenhænge.

Betal mere end det månedlige minimumsbeløb

Når du får en månedlig ydelse oplyst på din lånekontrakt, er det for det meste minimumsbeløbet, som du skal betale. Du har dog faktisk mulighed for at betale et højere afdrag af hver måned, hvis du vil.

Grunden til at dette er en god ide er, at dine kreditomkostninger dermed vil blive mindre. Hvis du har mulighed for at betale mere af på dit lån, end du betaler lige nu, vil det derfor være smart at gøre netop det.

Lad os lægge ud med at give et realistisk eksempel på, hvor meget en person skylder. Vi har tilføjet et mindre forbrugslån på 3.000 kroner, et lån på 20.000 kroner og et renoveringslån på 50.000 kroner.

Minimum månedlig ydelse eksempel
Låntype Balance ÅOP Månedlig ydelse Antal måneder Total tilbagebetaling Kreditomkostninger
Forbrugslån 3.000 kr. 57,65% 317 kr. 13 4.097 kr. 1.097 kr.
 TV & højttalere 20.000 kr. 10,28% 1.200 kr. 19 21.673 kr. 1.673 kr.
 Renovering 50.000 kr.  18,72% 2.479 kr. 25 60.510 kr. 10.510 kr.
Total 73.000 kr. 3.996 kr. 86.280 kr. 13.280 kr.
Søg lån med få klik Nemt og hurtigt

Det første lån har en relativ høj ÅOP, da hovedstolen er så lille. Lånet har en månedlig ydelse på 317 kroner og en løbetid på 13 måneder. Derfor ender tilbagebetalingsbeløbet på 4.097 kroner og kreditomkostningerne på 1.097 kroner.

Det andet lån er på 20.000 kroner, og da lånet har en højere hovedstol, er ÅOP’en lavere. Lånet har en månedlig ydelse på 1.200 kroner og en løbetid på 19 måneder. Det samlede tilbagebetalingsbeløb ender derfor på 21.673 kroner og kreditomkostningerne på 1.673 kroner.

Det tredje lån er et større lån med en hovedstol på 50.000 kroner. Lånet har en månedlig ydelse på 2.479 kroner og en løbetid på 25 måneder. Lånet har en endelig kreditomkostning på 10.510 kroner.

En af metoderne til at spare penge på, når du betaler lån af, er ved at betale et højere beløb i din månedlige ydelse. Dette virker både, hvis du kun har ét lån, eller hvis du har flere.

Nedenfor kan du se de samme lån som tidligere, men hvor der bliver betalt 50% mere i månedlige ydelser.

 

Ved 50% højere ydelse eksempel
Låntype Balance ÅOP Månedlig ydelse  Antal måneder Total tilbagebetaling Kreditomkostninger
Forbrugslån 3.000 kr. 57,65% 476 kr. 8 3.662 kr. 662 kr.
 TV & højttalere 20.000 kr. 10,28% 1.800 kr.  12 21.108 kr. 1.108 kr.
 Renovering 50.000 kr.  18,72% 3.719 kr. 16 56.558 kr. 6.558 kr.
Total 73.000 kr. 5.994 kr. 81.328 kr. 8.328 kr.

 

De lån, som bliver vist i tabellen, har præcis samme lånevilkår som tidligere. Forskellen er bare, at vi har valgt at betale 1,5 gange mere i månedlige ydelser. Som det kan ses under kreditomkostningerne, er besparelsen i gennemsnittet på 37%.

Du skal derved kun betale 63% i kreditomkostninger ved blot at hæve den månedlige ydelse med 50%. Løbetiden på lånene vil altså falde fra 25 til 16 måneder, hvilket vil sige 9 måneder. Derfor sparer du både tid og penge, hvis du betaler mere end aftalt.

Det kan altså være en god idé at anskaffe en måde hvorpå man kan betale sin gæld hurtigere. Er dette ikke muligt, kan man formindske sine omkostninger for at kunne tilbagebetale flere penge.

Du kan i graferne nedenfor sammenligne de to scenarier med hinanden og se, hvor meget du sparer ved at betale mere. Når vi kigger på, hvordan man kan spare penge på sine lån, er det med forbeholdet om, at du har muligheden for at betale et højere beløb end den aftalte minimumsydelse.

Sneboldsstrategien

Sneboldsstrategien, også kendt som sneboldmetoden og på engelsk som “snowball strategy”, er en effektiv strategi til at få tilbagebetalt sin gæld hurtigt.

Der er stor diskussion om, hvorvidt sneboldsstrategien er bedre end lavinestrategien eller omvendt. Vi skal nok forklare begge strategier, så du kan gøre op med dig selv, hvilken der vil fungere bedst for dig.

Med sneboldsstrategien betaler du af på dine mindste gældsposter først. Du starter med den mindste gældspost, og når den så er betalt af, går du videre til den næstmindste post.

Når et lån er betalt af, er det vigtigt, at du ikke laver din månedlige tilbagebetaling mindre, men i stedet udnytter, at du nu har flere penge til at afdrage mere af på det næste lån. Når det første lån er betalt af, laver du en ‘snebold’ af det nye beløb, som du nu har fået til rådighed.

Når du har betalt dit første lån af, bliver din snebold større, da du lægger det forrige låns ydelse til din snebold (første snebold + færdiggjorte ydelser).

Læs også: 13 Sparetips der kan redde dit budget

I tabellen herunder kan du se eksempler på, hvordan sneboldsstrategien virker. Vi har taget udgangspunkt i de samme lån fra tidligere, så du nemt kan danne dig et overblik over metoderne.

Vi vil gerne betale en ydelse på 5.994 kroner om måneden. Vi betaler minimumsydelserne på to af lånene, hvorimod vi betaler ekstra af på det første lån grundet sneboldsstrategien

Sneboldsstrategien 
Låntype Balance ÅOP Månedlig ydelse  Antal måneder Total tilbagebetaling Kreditomkostninger
Forbrugslån 3.000 kr. 57,65% 317 kr.*  2 3.184 kr. 184 kr.
 TV & højttalere 20.000 kr. 10,28% 1.200 kr. 7 20.749 kr. 749 kr.
 Renovering 50.000 kr. 18,72% 2.479 kr. 14 57.092 kr. 7.092 kr.
Total 73.000 kr. 3.996 kr. 81.025 kr. 8.025 kr.
* Første snebold: Den månedlige ydelse bliver tillagt 1.998 kroner
Samlet månedlig betaling = 5.994 kroner

Som det ses i tabellen ovenfor er den første snebold på 1.998 kroner. Nedenfor kan du se, hvor meget der skal betales pr. måned til de forskellige lån. Det vigtigste at lægge mærke til er, at der betales 5.994 kroner hver måned.

 

Månedlige betalinger
 Måned Forbrugslån  TV & højttalere Renovering Månedlig ydelse
1  2.315,00 kr.  1.200,00 kr.  2.479,00 kr. 5.994,00 kr.
2  868,96 kr. 2.646,04 kr. 2.479,00 kr. 5.994,00 kr.
3  3.515,00 kr. 2.479,00 kr. 5.994,00 kr.
4  – 3.515,00 kr. 2.479,00 kr. 5.994,00 kr.
5  – 3.515,00 kr. 2.479,00 kr. 5.994,00 kr.
6  – 3.515,00 kr. 2.479,00 kr. 5.994,00 kr.
7  –  2.842,53 kr. 3.151,47 kr. 5.994,00 kr.
8  –  – 5.994,00 kr. 5.994,00 kr.
9  –  – 5.994,00 kr. 5.994,00 kr.
10  –  – 5.994,00 kr. 5.994,00 kr.
11  –  – 5.994,00 kr. 5.994,00 kr.
12  – 5.994,00 kr. 5.994,00 kr.
13  – 5.994,00 kr. 5.994,00 kr.
14  –  – 3.102,60 kr. 3.102,60 kr.

Det betyder, at der til det første lån skal betales 2.315 kroner den første måned og 868,96 kroner den anden måned. Samtidigt med at det lån skal betales, betales minimumsbeløbet også på de resterende lån.

Da det første lån allerede bliver betalt af i anden måned, skal der også betales ekstra for TV- & højttalerlånet fra anden måned af. Fra tredje måned skal der betales så meget af på lånet som muligt, og vi vil i dette eksempel allerede betale gælden af på TV og højttalerne i syvende måned.

Når de mindste lån er betalt af, kan der fokuseres på det sidste og største lån. Her betaler vi med en kæmpe snebold, og lånet er derfor allerede betalt af efter 14 måneder.

Der bliver sparet 5.255 kr. ved at betale med sneboldmetoden frem for at nøjes med at betale minimumsydelserne.

Med sneboldmetoden betalte vi alle lån af på 14 måneder i stedet for 25 eller 16 måneder. Forskellen er relativt lille her, men hvis man har et endnu større lån, kan forskellen virkelig føles. Vi anbefaler, at du prøver en beregner, hvor du kan indsætte dine egne lån og se, hvor meget du kan spare!

Lavinestrategien

Lavinestrategien er matematisk set en bedre måde at betale sin gæld af hurtigt på i forhold til sneboldmetoden. Forskellen er, at du betaler af på det lån med den højeste ÅOP først.

I dette tilfælde ville det så være det lille forbrugslån først, derefter det store renoveringslån og til sidst lånet til TV & højttalere. Du kan se, hvordan de tre lån bliver tilbagebetalt nedenfor.

 

Månedlige betalinger
 Måned Forbrugslån  TV & højttalere Renovering Månedlig ydelse
1  2.315,00 kr.  1.200,00 kr.  2.479,00 kr.  5.994,00 kr.
2  868,96 kr.  1.200,00 kr. 3.925,04 kr. 5.994,00 kr.
3  1.200,00 kr.. 4.794,00 kr. 5.994,00 kr.
4  –  1.200,00 kr. 4.794,00 kr. 5.994,00 kr.
5  –  1.200,00 kr. 4.794,00 kr. 5.994,00 kr.
6  –  1.200,00 kr. 4.794,00 kr. 5.994,00 kr.
7  –  1.200,00 kr. 4.794,00 kr. 5.994,00 kr.
8  –  1.200,00 kr. 4.794,00 kr.. 5.994,00 kr.
9  –  1.200,00 kr. 4.794,00 kr. 5.994,00 kr.
10  –  1.200,00 kr. 4.794,00 kr. 5.994,00 kr.
11  –  1.200,00 kr. 4.794,00 kr. 5.994,00 kr.
12  1.200,00 kr. 4.794,00 kr. 5.994,00 kr.
13 4.738,99 kr. 1.255,01 kr. 5.994,00 kr.
14  –  2.399,29 kr.  2.399,29 kr.

Efter at have betalt af på det lille forbrugslån vil du skulle betale af på det store renoveringslån, da det har en højere ÅOP end TV- & højttalerlånet.

Her kaster du også en større snebold efter lånet, imens du betaler minimumsbeløbet til det sidste lån. Nedenfor kan du se alle udgifter ved dette eksempel, når man bruger lavinestrategien.

Lavinestrategien
Låntype Balance ÅOP Månedlig ydelse Antal måneder Total tilbagebetaling Kreditomkostninger
Forbrugslån 3.000 kr. 57,65% 317 kr.* 13 3.184 kr. 184 kr.
 TV & højttalere 20.000 kr. 10,28% 1.200 kr. 13 25.599 kr. 5.599 kr.
 Renovering 50.000 kr.  18,72% 2.479 kr. 14 51.538 kr. 1.538 kr.
Total 73.000 kr. 3.996 kr. 80.321 kr. 7.321 kr.
* Første snebold: Den månedlige ydelse bliver tillagt 1.998 kroner
Samlet månedlig betaling = 5.994 kroner
Sammenlign lån Spar tusinde kroner

I dette eksempel betales gælden af på 14 måneder, ligesom ved sneboldmetoden. Forskellen ved de to strategier er, at du betaler sammenlagt mindre i kreditomkostninger ved at bruge lavinestrategien.

Grunden til, at nogle foretrækker sneboldmetoden til at betale sin gæld af med fremfor lavinemetoden, er, at du, med sneboldmetoden, får de små lån af vejen hurtigst muligt, så du til sidst kan fokusere på det største lån.

Sammenligner vi de to tidslinjer, så betaler man de to første lån af efter 7 måneder ved sneboldsstrategien, hvor man først når at betale det andet lån efter 13 måneder ved lavinestrategien. Der er mange, der mener, at det er mere motiverende at bruge sneboldsstrategien, og at denne strategi derfor er en bedre idé.

Hvis du dog hellere vil spare penge, og hvis det ikke er et problem at holde styr på, hvem du skal betale din gæld af til, så kan lavinestrategien spare dig flest penge.

Samlelån

Et samlelån er en rigtig smart strategi at kende til. Når du tager et samlelån, er det for at betale hele din gæld af på en gang. Derefter skal du kun betale af hos en udbyder.

Din bank kan oftest også hjælpe dig med at samle din gæld, og så ved du, at du altid kan tale med din rådgiver, hvis der skulle opstå problemer. I nedenstående tabel giver vi to eksempler på, hvordan et samlelån kan fungere. Du bør dog være opmærksom på, at du selv skal sammenligne din nuværende udgifter med udgifterne på det tilbud, som du modtager fra en udbyder.

Samlelån
Låntype Balance ÅOP Månedlig ydelse Antal måneder Total tilbagebetaling Kreditomkostninger
Samlelån 14 måneder 73.000 kr. 14% 5.994 kr. 14 79.201 kr. 6.201 kr.
Samlelån 21 måneder 73.000 kr. 14% 3.996 kr. 21 82.581 kr. 9.581 kr.

Ved det første eksempel betaler vi det samme beløb, som om vi skulle betale med en stor snebold. Ved det andet eksempel betaler vi samme beløb som ved minimumsydelserne. Det her er kun et eksempel på, hvordan et samlelån kan fungere.

Det er ikke altid, at samlelånet vil være billigere end de andre strategier, da det kommer an på det nye låns ÅOP. Du kan derfor med fordel hente vores Excel-beregner, hvor du kan teste de forskellige strategier!

Snefnug – betal ekstra når du kan

Som en ekstra strategi, der enten kan stå for sig selv eller være med til at forbedre de andre strategier, har vi snefnug. Snefnug skal ses som små ekstra betalinger, som du betaler din gæld af med, når du har ekstra penge til rådighed.

Har du eksempelvis fået en ekstra indkomst i form af bonus eller andet, eller har du skåret på dine faste udgifter, kan du betale ekstra af på dine lån.

Betal af på det lån, du har fokus på. Hvis du arbejder med sneboldsstrategien og har et snefnug, du kan bruge, så bør du betale ekstra af på det mindste lån.

Bruger du lavinestrategien og har ekstra penge til rådighed, kan du med fordel betale ekstra af på det lån med højest ÅOP. I andet ark i vores excel-beregner kan du tilføje snefnug til betalingsskemaet, så du nemt kan se, hvilket lån du vil betale ekstra til, og hvor meget du til sidst ender med at betale i kreditomkostninger.

Denne tilbagebetalingsstrategi er meget populær hos mennesker, der pludselig får en masse penge, som de ikke regnede med at få. Dette kunne være feriepenge, en mindre gevinst i lotte eller noget helt tredje. Hvis du er en af disse penge, så er det rigtigt at det er en god idé at bruge dine ekstra penge på afbetaling af gæld.

Brug vores lommeregner og planlæg tilbagebetalingen af din gæld

Nu hvor du kender til de vigtigste strategier, og hvilke fordele og ulemper de har, er det på tide, at du selv ser, hvor meget du kan spare ved at bruge vores Excel-ark. Det er enkelt og overskueligt at udfylde dine informationer, og så får du klart svar på, hvor meget du skal betale og over hvor lang en periode.

Du skal udfylde følgende informationer:

  • Dagens dato
  • Dine lån
  • ÅOP’en til hvert lån
  • Lånets månedlige ydelse
  • Hvor mange penge du har til at betale dine lån af med
  • Hvilken strategi du gerne vil bruge

Så enkelt er det! Der er ingen grund til ikke at spare penge og betale af på din gæld hurtigst muligt. Føler du dig klar til at prøve en af betalingsstrategierne? Så tryk på knappen nedenfor og kom i gang med det allerede i dag.

Leder du efter Lån?

Med det rigtige lån kan du spare mange penge