Definition: Et dokument, der udstedes efter en teknisk, obligatorisk undersøgelse af et køretøj, typisk en bil, for at fastslå dens sikkerhed og overholdelse af miljøstandarder.  

Hvad er en synsrapport?

En synsrapport er et officielt dokument, der udfærdiges, hver gang et køretøj gennemgår et bilsyn. Rapporten indeholder detaljerede oplysninger om køretøjets tilstand og eventuelle fejl eller mangler, som er blevet identificeret under synet. Rapporten angiver, om køretøjet er godkendt, betinget godkendt, kræver omsyn, eller er blevet afvist. 

En godkendelse i synsrapporten betyder, at køretøjet har bestået synet og opfylder de grundlæggende lovmæssige krav til færdselssikkerhed og miljøpåvirkning. Hvis der opdages fejl, der kræver omsyn, vil det blive anført i synsrapporten. 

Bemærk, en godkendelse betyder ikke nødvendigvis, at bilen er fejlfri eller i perfekt stand. Der kan stadig være kosmetiske fejl eller andre mindre mangler, som ikke har betydning for bilens godkendelse. 

Synsrapporten kan også indeholde servicebemærkninger, som ikke påvirker selve godkendelsen, men fungerer som vejledende anbefalinger til bilens vedligeholdelse. Disse bemærkninger kan påpege potentielle problemer, der måske ikke udgør en umiddelbar sikkerhedsrisiko, men som kan blive problematiske over tid.

Du kan læse mere om, hvordan en syn af bil foregår. Det kan du gøre her. 

Hvornår kan man se synsrapport?

Der går typisk et 1-3 dage, før du kan se din synsrapport, efter køretøjet har været til syn.

Tidligere var det nødvendigt at gemme sin fysiske synsrapport, og mistede man den, var der intet andet at gøre end at tage den lange vej til motorkontoret for at få en ny udskrevet. I dag er processen heldigvis blevet digitaliseret, og du kan enkelt og hurtigt downloade en kopi af din synsrapport direkte fra Trafikstyrelsens hjemmeside. 

Det kan du gøre her.

Hvorfor kan man ikke se den?

Der kan gå mellem 1-3 dage, før synsrapporten bliver tilgængelig online. Det skyldes, at synshallen skal indsende oplysningerne til Trafikstyrelsen, hvor de behandles og registreres i deres systemer. 

Samtidig kan forsinkelser i tilgængeligheden af synsrapporter også skyldes systemopdateringer eller tekniske problemer hos Trafikstyrelsen. 

Det er også muligt, at der har været fejl i indsendelsen af data fra synshallen til Trafikstyrelsen, hvilket kan forsinke processen. 

Hvis dit køretøj bliver synet lige op til en weekend eller en helligdag, kan der være forlænget behandlingstid, da myndighedernes kontorer typisk er lukkede. 

Det er derfor en god idé at vente et par dage og tjekke igen, hvis din synsrapport ikke er tilgængelig umiddelbart efter synet. 

FDM har samlet en liste på 7 årsager til, at bilen typisk ikke godkendes til syn. De syv syndere er: 

  • Lys og lygter 
  • Bremser 
  • Udsyn 
  • Undervogn 
  • Chassis 
  • Advarselslamper 
  • Støjgener 

Hos Samlino kan du slå din bils nummerplade/registreringsnummer op og finde en lang række oplysninger om din bil, heriblandt hvilken bilforsikring du har.



Thomas Andersen

Om Thomas Andersen

Thomas Andersen er vores faste bil- & forsikringsskribent og har en kandidatgrad i kommunikation & digitale medier. Han gør danskerne klogere på deres bilforsikring, deler tips og tricks til bilister og gør dig klogere på tendenser i bilbranchen.

E-mail: thomas.andersen@samlino.dk