Definiton: Påkørsel af vildt omhandler skader på et køretøj som følge af sammenstød med vilde dyr. Typisk vil du kunne tegne en tillægsforsikring, der helt eller delvist fjerner selvrisikoen fra kaskoforsikringen, der dækker reparationer af skader forårsaget af ulykker med dyr som fx hjorte, ræve eller lignende.
Dækker forsikring ved påkørsel af dyr?
Påkørsel af et dyr kan ikke bare være en traumatisk oplevelse, men også forårsage omfattende skader på din bil.
For at beskytte dig mod økonomiske omkostninger ved tilfælde af påkørsel af dyr på vejene, tilbyder mange
forsikringsselskaber en specifik dækning kaldet "Påkørsel af dyr".
Dækningen sikrer, at omkostningerne til reparation af din bil dækkes af
bilforsikringen uden, at du skal betale en selvrisiko, hvis du kommer ud for en ulykke, hvor du påkører et dyr.
Hvis dit forsikringsselskab ikke har en tillægsdækning for påkørsel af dyr, vil tilvalgsdækninger for glasdækning og friskade typisk eliminere omkostninger for reparation af skader på forruden eller bilens lygter efter påkørsel af dyr som råvildt, hunde, heste, køer, svaner, gæs, eller ræve.
Bemærk, "Påkørsel af dyr" som udgangspunkt er en tilvalgsdækning til din kaskoforsikring. Selvom kaskoforsikringen dækker skaderne, eliminerer denne specifikke dækning
din selvrisiko i sådanne skadestilfælde, det gør din kasko
ikke
Gode råd til at undgå påkørsel af vildt
For at minimere risikoen for påkørsel af dyr i naturen, er her nogle gode råd:
1. Vær opmærksom på tidsperioder: Statistik viser, at mange påkørsler af hjorte sker omkring skumring og solopgang. Især mellem klokken 6-9 om morgenen og 16-21 om aftenen er risikoen forøget.
2. Bemærk sæsonvariationer: Vær ekstra forsigtig i de måneder, hvor dyrs aktivitet er højere, specielt september, oktober og november under hjortenes brunst og i maj og juni, når de har unger.
3. Følg skiltningen: Hold øje med og respekter skilte og markeringer, som angiver højrisikoområder for dyrepåkørsel. Skiltene kan inkludere særlige hastighedsbegrænsninger eller oplysninger om dyrepassager.
4. Vær ekstra opmærksom på vejkanterne: Specielt om aftenen og natten, hvor dyrs øjne kan reflektere bilens lys. Sæt hastigheden ned, hvis du ser dyreøjne eller dyrekroppe nær vejkanten.
5. Antag altid, der er flere dyr: Hjorte og mange andre dyr er flokdyr, så hvis du ser et dyr, vær forberedt på, at flere kan krydse vejen.
6. Overhold hastighedsgrænser: Dette giver dig bedre tid til at reagere på uventede situationer.
7. Brug langt lys om natten på landeveje, men skift til nærlys, når du møder andre trafikanter.
Hvem ringer man til ved påkørsel af dyr?
Rådet for Sikker Trafik har lavet en kort guide, hvis du skulle komme ud for at påkøre et dyr i trafikken.
- Kør forsigtigt ind til siden og tænd for havariblinket. Ifør dig en sikkerhedsvest og opstil en advarselstrekant for at sikre stedet.
- Hvis nogen er kommet til skade, ring straks til 112.
- Lokaliser præcis hvor du er ved hjælp af vejnavne, vejkantpæle eller GPS-koordinater.
- Kontakt Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812, hvis dyret er såret eller løbet væk. Undgå at nærme dig dyret eller søge efter det selv, da dette kan forstyrre spor for en eventuel hundefører.
- Bliv på ulykkesstedet indtil hjælpen kommer, eller marker stedet klart ved at binde en snor, stof eller lignende til en pæl, busk eller gren for at gøre det nemt at finde stedet igen.
- Hvis dyret er dødt og ikke udgør en fare for trafikken, flyt det væk fra vejen. Hvis du ikke er i stand til eller ønsker at flytte det, kontakt da Falck på 70 10 20 30 for hjælp.
Du kan læse mere om vildt på vejene
her.
Om Thomas Andersen
Thomas Andersen er vores faste bil- & forsikringsskribent og har en kandidatgrad i kommunikation & digitale medier. Han gør danskerne klogere på deres bilforsikring, deler tips og tricks til bilister og gør dig klogere på tendenser i bilbranchen.
E-mail: thomas.andersen@samlino.dk