Bilforsikring

Hvad koster det at forsikre min Toyota Aygo eller Ford Fiesta?

Af Andreas Pedersen | Senest opdateret 4. September 2017 | Læsetid: 4 minutter

forsikring-aygo-eller-fiesta

Ifølge bilmagasinet.dk var den hyppigst mest solgte bil i Danmark i Marts 2015 en Volkswagen UP! Andenpladsen bliver delt af henholdsvis Toyota Aygo og Ford Fiesta. Men hvad koster det egentlig at forsikre de populære biler? Det gør vi dig klogere på her!

Så mange biler blev solgt

Salgtallene fordelte sig ifølge De Danske Bilimportørers liste således:

Salg marts 2015
1. Volkswagen UP!: 697 biler
2. Toyota Aygo: 492
3. Ford Fiesta: 492

I starten af august bragte vi indlægget Hvad koster det at forsikre min Volkswagen Up? hvor vi gav et overblik over, hvad det vil koste at forsikre en Volkswagen UP!, alt efter profilen på føreren.

Vi har lavet samme analyse med Toyota Aygo og Ford Fiesta ved hjælp af Samlino.dk´s sammenligningsværktøj. Her ses det, at der er mange penge at spare, afhængigt af hvilken forsikring du vælger. Vi har taget udgangspunkt i en selvrisiko på ca. 5000 kroner og valgt, at de sammenlignede forsikringer alle har en samlet kasko- og ansvarsforsikring.

Læs også: Test: Så meget kan du spare på din bilforsikring

Det koster det at forsikre din Toyota Aygo

Står du og skal forsikre din nye Toyota Aygo, er der flere parametre, der spiller ind, når det kommer til at regne din forsikringspris ud. Er du en ung og uerfaren bilist*, kan du spare op til 11.659 kroner, alt efter hvilken forsikring du tegner. Her viser Alm. Brand sig at have den dyreste pris på 19.010 kroner om året. Ser vi på den billigste forsikring gælder det Tryg, hvor du kan få dig en årlig forsikring til 7.351 kroner.

Er du derimod en mere erfaren bilist og har ejet bil i mange år, ser tilbuddene anderledes ud. En 58-årig mand bosat i Randers* har eksempelvis 1.643 kroner at spare ved at tegne forsikring hos Alka fremfor det dyreste selskab, GF.

Guide: Her dækker din bilforsikring ikke

Det koster det at forsikre din Ford Fiesta

Vi ser samtidig, at der er penge at spare, hvis du undersøger dine forskellige muligheder for at forsikre din nye Ford Fiesta. Igen har vi sat forskellige eksempler op på personer, der ønsker at tegne bilforsikring. Den unge og forholdsvis uerfarne bilist* har i dette tilfælde op til 16.029 kroner at spare, givet at han vælger at forsikre sig hos If til en årlig pris på 7.908 kroner fremfor hos Alm. Brand, hvor en forsikring vil koste 23.937 kroner.

Den midaldrende billist kan opnå en årlig besparelse på 1.829 kroner. Den billigste forsikring vil han i dette tilfælde finde hos Nem Forsikring, der kan dække ham for 5.806 kr. årligt. Det dyreste selskab er Tryg, der kan tilbyde en pris på 7.635 kroner årligt.

Husk! Du kan altid få en billigere forsikring ved at hæve din selvrisiko og sænke dit årlige antal kilometer kørt. Så måske skulle du alligevel overveje at tage turen til og fra arbejde på cykel?

Personprofiler
Ung bilist: 25 år, Horsens, ingen nuværende bilforsikring, 0 år med bil, 0 skader, 15.000 km pr. år.
Midaldrende bilist: 39 år, København, nuværende bilforsikring, 12 år med bil, 1 skade inden for de sidste 5 år, 34.000 km pr. år.
Erfaren bilist: 58 år, Randers, nuværende bilforsikring, 23 år med bil, 0 skader inden for de sidste 5 år, 29.000 km pr. år.

Leder du efter Bilforsikring?

Du kan spare op til 3.000 kr. om året hvis du vælger den rigtige bilforsikingspakke