Hvad er dagpenge?
Dagpenge er en frivillig lønforsikring, som garanterer økonomisk støtte, hvis du står uden job. Dagpengene administreres af arbejdsløshedskasserne - også kendt som a-kasser - som udbetaler beløbene til medlemmer uden for jobmarkedet. Det er altså et krav, at du er medlem af en a-kasse for at være dagpengeberettiget. Du skal i øvrigt også opfylde en række andre betingelser (dem gennemgår vi senere).
Når du modtager dagpenge, får du et fast beløb én gang om måneden, som kompensation for mistet lønindkomst. Beløbet vil med al sandsynlighed være noget lavere end din normale indkomst. Dagpenge er blot økonomisk understøttelse, mens du leder efter en ny ansættelse.
En a-kasse er ikke det samme som en fagforening. En a-kasse står for udbetaling af dagpenge og forsikrer dig økonomisk mod arbejdsløshed, mens en fagforening varetager dine arbejdsmæssige interesser (fx løn- og arbejdsvilkår). Du kan sagtens nøjes med at være medlem af en a-kasse uden at være i fagforening. Du kan læse mere om forskellen på a-kasse og fagforening her.
Dagpenge er for ledige, der opfylder visse dagpengeregler gennem deres a-kasse. Helt overordnet kan du få dagpenge hvis du:
- Er medlem af en a-kasse og har været det i mindst 1 år (kaldet anciennitet). Uden et års medlemskab af en statsanerkendt a-kasse har du ingen dagpengeret
- Opfylder indkomstkravet (også kaldet beskæftigelseskravet). Det betyder, at du skal have haft en vis minimumsindkomst inden for de sidste par år, før du blev ledig. For 2025 skal du som fuldtidsforsikret have tjent mindst 273.504 kr. inden for de seneste 3 år for at være berettiget til dagpenge
- Står uden arbejde og er meldt ledig hos Jobcentret. Du kan først modtage dagpenge fra den første dag, du er meldt ledig.
- Er arbejdsparat og aktivt jobsøgende: Du skal kunne overtage et nyt arbejde med dags varsel. Du skal løbende søge job og dokumentere dette, mens du er ledig.
- Du skal i øvrigt udfylde dit CV på Jobnet, møde til samtaler i jobcenter/a-kasse og generelt stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Hvis du lige har afsluttet en uddannelse og ikke har haft et fuldtidsarbejde endnu, kan du alligevel få dagpenge på såkaldte dimittendvilkår. Du skal melde dig ind i en a-kasse senest 14 dage efter endt uddannelse for at få dagpengeret som nyuddannet. Er du ikke allerede medlem, får du en karensperiode på en måned, før du kan få dagpenge udbetalt. Hvis du derimod har været studiemedlem af a-kassen i mindst 1 år inden dimission, slipper du for karensmåneden og kan få dagpenge fra dag 1 efter endt studie.
Hvor meget kan jeg få i dagpenge?
Dagpengesatsen du kan se længere oppe på siden afhænger af din tidligere lønindkomst og de gældende maksimalsatser. Hovedreglen er, at du som ledig kan få udbetalt op til 90% af din tidligere løn i dagpenge – dog aldrig mere end det maksimale dagpengebeløb fastsat ved lov.
A-kassen beregner din personlige dagpengesats ud fra din indkomst de sidste 24 måneder (man ser på de 12 bedste indkomstmåneder inden for den periode). Men selv hvis du har tjent godt, er der et loft: Du kan højst få udbetalt det beløb, som er den maksimale dagpengesats for din kategori (fuldtid, deltid, nyuddannet osv.).
Dagpengesatserne reguleres typisk årligt. Fra 1. januar 2025 gælder de maksimale satser for dagpenge du kan finde længere oppe på siden.
Hvor meget får man i dagpenge efter skat?
Beløbene vi har nævnt (fx hvad man får i dagpenge pr. måned) er før skat. Men hvor meget får du udbetalt på din konto, når skatten er trukket? Det afhænger af din individuelle skatteprocent og fradrag. Dagpenge er skattepligtige på linje med lønindkomst – dog skal du ikke betale arbejdsmarkedsbidrag (8%) af dagpenge. Til gengæld betaler du almindelig indkomstskat (kommuneskat, sundhedsbidrag og evt. kirkeskat) af dagpengene.
Når a-kassen udbetaler dagpenge, indberettes det til SKAT, og der bliver trukket A-skat af beløbet hver måned. Hvor meget der trækkes, afhænger som sagt af dit skattekort. Alle har et personfradrag (det beløb man må tjene om året uden at betale skat af det). I 2025 er det årlige personfradrag 51.600 kr., hvilket svarer til 4.300 kr. pr. måned. Det betyder, at af de første 4.300 kr. af dine dagpenge hver måned betaler du ingen skat – du får dem “skattefrit” via fradraget. Resten af beløbet beskattes med din trækprocent.
Eksempel på udbetalingen af dagpenge:
Pernille modtager højeste dagpengesats på 21.092 kr. (2025) om måneden. Hendes månedlige personfradrag er 4.300 kr.
- Pernille modtager højeste dagpengesats på 21.092 kr. (2025) om måneden. Hendes månedlige personfradrag er 4.300 kr.
- Lad os sige, at Pernille bor i en kommune med ca. 38% samlet skat. 38% af 16.792 kr. er ca. 6.455 kr. i skat
- Efter skat har hun da 16.792 - 6.455 = 10.337 kr. tilbage. Hertil lægger vi fradraget (de 4.300 kr., som hun jo også får udbetalt), og når vi lægger det til de 10.337 kr., ender Pernille med cirka 14.637 kr. udbetalt pr. måned
I eksemplet ender et brutto-beløb på 21.092 kr. altså som ~14.600 kr. netto (efter skat). Din egen udbetaling kan være lidt højere eller lavere end Pernilles, alt efter din kommuneskat og evt. om du har andre fradrag. Har du f.eks. kun dagpenge som indkomst, vil du typisk få et sted mellem 13.000 og 15.000 kr. udbetalt om måneden, hvis du får maksimale dagpenge.
For at vide det præcist bør du tjekke dit skattekort. A-kassen trækker som sagt skat helt automatisk, så du skal ikke selv indbetale noget. Men det er en god idé at justere dit hovedkort til kun at have dagpenge som indkomst, hvis du går fra løn til dagpenge – så undgår du restskat. Du kan altid selv lave en beregning på skat.dk (benyt deres skatteberegner) for at se, hvad du får i dagpenge udbetalt efter skat under dine egne skatteforhold.
Hvor længe kan man få dagpenge?
Dagpengesystemet har nogle grænser for, hvor længe du kan modtage dagpenge, før retten udløber. Det er ikke meningen, at man skal kunne være på dagpenge permanent – der er en maksimalt sammenhængende periode, også kaldet en dagpengeperiode eller referenceperiode.
Supplerende dagpenge
Supplerende dagpenge er en ordning, der gør det muligt at få udbetalt dagpenge ved siden af et deltidsarbejde. Er du eksempelvis beskæftiget 15 timer om ugen, betragtes du som delvis ledig, og kan derfor modtage supplerende dagpenge. Helt konkret fungerer det sådan, at a-kassen udbetaler dagpenge for de timer, du ikke arbejder, så du kommer op på maksimumssatsen. For en fuldtidsforsikret regner man med 160,33 timer pr. måned som fuldtid (37 timer/uge). Hvis du eksempelvis arbejder 100 timer i løbet af en måned, kan du få supplerende dagpenge for de resterende 60,33 timer.
Karantæne i dagpengesystemet
Dagpenge kommer med et sæt regler, og hvis man bryder dem, kan det få konsekvenser i form af karantæne eller sanktioner – kort sagt perioder uden dagpenge.
