Internet - Sammenlign priser på internet

Gør som +400.000 danskere og spar helt op til 1.500 kr.

    Med en adresse kan vi vise de produkter, som er tilgængelige netop der.

    Du kan sammenligne internet hos mange internetudbydere:

    • Fastspeed
    • Boxer
    • Altibox
    • Kviknet
    • Stofa
    • Hiper
    • Fibia

    Din nabo har allerede fået hurtigt internet gennem os

    Sammenlign og køb i tre simple trin

    Trådløst internet - Hvad er det?

    Trådløst internet, ofte kendt som Wi-Fi, refererer til en type internetforbindelse, der giver brugerne adgang til internettet uden behov for fysiske kabler. Denne type forbindelse bruger radiobølger til at sende information mellem din enhed (som fx en smartphone, tablet eller computer) og en router, der er forbundet til internettet. Trådløst internet er blevet utroligt populært på grund af fleksibilitet og bekvemmeligheden ved, at du altid kan have internet med på farten.   Ikke-trådløst internet, som typisk omtales som kablet internet, kræver derimod fysiske kabler, der forbinder en computer eller anden enhed direkte til en router eller modem.

    Danmarks største sammenligningsportal

    Samlino.dk er stedet, hvor du kan sammenligne priser på mange finansielle ydelser, såsom bilforsikring, bredbånd, mobilabonnement og forbrugslån.

    100% gratis
    Hurtigt og nemt
    Uvildig og neutral

    Samlino.dk er stedet, hvor du kan sammenligne priser på mange finansielle ydelser, såsom bilforsikring, bredbånd, mobilabonnement og forbrugslån.

    Hvad er fastnet internet?

    Fastnet bredbånd, som det ofte bliver kaldt for at adskille det fra mobilt bredbånd, refererer til internetforbindelser, der leveres gennem faste kabler. Det kan omfatte teknologier som ADSL, fibernet og forbindelser gennem kabel-tv. Begrebet "fastnet" bruges traditionelt om telefoni med faste ledninger, men i forbindelse med internet betyder det en stabil og stationær forbindelse, der ikke kan flyttes rundt som mobilt bredbånd. Fordele ved fastnet bredbånd
  • Stabilitet og pålidelighed: Fordi forbindelsen er fysisk og fast, er der mindre risiko for forstyrrelser sammenlignet med mobilforbindelser.
  • Hastighed: Især med fibernet kan hastighederne være ekstremt høje, ideelt til streaming, gaming og download af store filer.
  • Sikkerhed: Da forbindelsen er fysisk, er den generelt sikrere end trådløse forbindelser.
  • Selvom din router måske er trådløs, betragtes din forbindelse stadig som fastnet bredbånd, hvis den kommer ind i din bolig gennem faste kabler. Det betyder, at den primære internetforbindelse ikke ændres af, hvordan internettet distribueres i dit hjem, uanset om det er via Wi-Fi eller Ethernet-kabler.

    Priser og tilgængelighed Priserne på fastnet bredbånd varierer afhængigt af udbyderen og den hastighed og datagrænse, du ønsker. Fibernet, som tilbyder de højeste hastigheder, starter typisk fra 259 kr. og opefter afhængigt af pakken.

    At vælge fastnet bredbånd giver mening, hvis du ønsker en stabil og hurtig internetforbindelse i dit hjem eller på din arbejdsplads. Det er ideelt for dem, der kræver høj internetperformance og stabilitet, som fx til hjemmearbejde, online gaming eller streaming i høj opløsning.

    Hvad er mobilt internet?

    Mobilt internet, også kendt som mobilt bredbånd, er en form for internetforbindelse, der fungerer over det samme mobilnetværk, som din smartphone benytter, typisk 4G eller 5G. Med mobilt internet får du mulighed for at have internetadgang på farten, hvilket er ideelt for dem, der rejser meget eller ønsker internet i sommerhuset uden faste installationer.

    Du får internetforbindelse ved hjælp af en mobil router, der indeholder et SIM-kort. Disse enheder fanger signal fra nærmeste mobilsendemast og omdanner det til et Wi-Fi-signal, som du kan forbinde dine enheder til, ligesom Wi-Fi hjemme. Fordele ved mobilt internet
    • Mobilitet: Kan bruges overalt, hvor der er dækning.
    • Fleksibilitet: Ingen behov for installation eller kabler.
    Priserne på mobilt bredbånd vil variere afhængigt af udbyder, hastighed og den inkluderede datamængde, men ifølge vores data vil en basispakke starte fra omkring 59 kr. om måneden for en løsning, der kan klare let forbrug som fx browsing og e-mail. For tungere brug, som streaming eller online gaming, vil pakker med højere datamængder og hastigheder typisk koste fra 299 kr.

    Hvilken type skal du vælge for at få billigt internet?

    Er dine behov er basale, kan internet via telefonstik være en billig løsning. I byområder, hvor internet gennem telefonstik og kabelinternet er tilgængelige, kan kabelinternet tilbyde mere værdi for pengene, da det ofte vil give højere hastighed.

    Hvis du har behov for høje hastigheder og store mængder data uden begrænsninger, er fibernet ofte den bedste løsning, selvom det er dyrere. Fibernet er især værdifuldt i husholdninger med høj internetbrug, eller hvor flere enheder er forbundet samtidig.

    Hvis du derimod har brug for en fleksibel løsning, kan mobilt bredbånd være ideelt. Det er også en god løsning for dem, der bor i midlertidige boliger eller rejser meget.

    Internettype: Telefonstik Særlig egnet til: Brugere med grundlæggende behov Prisniveau: Lav/middel Bemærkninger: Rimelig hastighed til basale opgaver som browsing og streaming

    Internettype: Kabelinternet Særlig egnet til: Brugere med flere behov. Prisniveau: Middel Bemærkninger: Hurtigere end telefonstik, godt til streaming og hjemmearbejde.

    Internettype: Fibernet Særlig egnet til: Behov for høj hastighed, stort dataforbrug Prisniveau: Højere Bemærkninger: Bedst til streaming i høj opløsning, online gaming, og hjemmekontorer.

    Internettype: Mobilt bredbånd Særlig egnet til: Behov for mobilitet Prisniveau: Variabelt, men lav/middel Bemærkninger: Afhængig af datagrænser og dækning. Praktisk for rejser og midlertidige boliger.

    Hvad skal du vælge?

    Hvis budgettet er en vigtig faktor, og dine behov er basale, kan internet via telefonstik være en billig løsning. I byområder, hvor internet gennem telefonstik og kabelinternet er tilgængelige, kan kabelinternet tilbyde mere værdi for pengene, da det ofte vil give højere hastighed.

    Hvis du har behov for høje hastigheder og store mængder data uden begrænsninger, er fibernet ofte den bedste løsning, selvom det er dyrere. Fibernet er især værdifuldt i husholdninger med høj internetbrug, eller hvor flere enheder er forbundet samtidig.

    Hvis du derimod har brug for en fleksibel løsning, kan mobilt bredbånd være ideelt. Det er også en god løsning for dem, der bor i midlertidige boliger eller rejser meget.

    Hvor meget internet data har du brug for?

    Dit databehov kommer an på dine daglige online aktiviteter. Nogle aktiviteter har højt dataforbrug, andre bruger ikke det store. Vi har her givet dig et lille overblik over, hvad de typiske aktiviteter kræver af data.

    Så kan du nemt navigere i, hvor meget data du skal bruge hver måned. Bemærk, dataforbruget er vejledende, og det faktiske forbrug kan variere.
    Aktivitet Typiske aktiviteter Anslået dataforbrug pr. pime
    Høj Dataforbrug Streaming i 4K kvalitet 7-10 GB
    Moderat Dataforbrug Video streaming i HD, gaming online, live TV streaming 2-4 GB
    Lavt Dataforbrug Musikstreaming, web surfing, videoopkald, 100 MB - 1.5 GB
    Minimalt Dataforbrug E-mails, chatting, upload af billeder Mindre end 50 MB

    Gode råd til at vælge den rette datamængde

    1. Estimer dit daglige behov: Gennemgå dine daglige vaner, og læg sammen, hvor meget data du forventer at bruge om dagen. Beregn derefter dit forbrug for måneden.

    2. Vælg den rigtige datapakke: Vælg en datapakke, der ikke kun dækker dit nuværende forbrug, men også giver lidt ekstra plads til uforudsete behov.

    3. Overvej regelmæssig evaluering: Dit dataforbrug kan ændre sig over tid, så det er en god idé regelmæssigt at reevaluere dit forbrug og tilpasse dit abonnement derefter.

    Hvordan undersøger jeg dækningen i mit område?

    For at undersøge dette kan du på mange af udbydernes hjemmesider finde et såkaldt dækningskort, hvorpå du kan se, hvor god deres dækning er i visse områder. For at få godt, men billigt internet, skal du sikre dig, at routeren kan dække det område, der er behov for, for eksempel hele din lejlighed, samt at den er stærk nok til, at nok mennesker kan være online samtidig. Sidst, men ikke mindst, er der stor prisforskel mellem nogle af udbyderne, og det kan derfor betale sig at sammenligne forskellige tilbud.

    Hvilke internetudbydere sammenligner Samlino.dk?

    Lige nu sammenligner Samlino.dk internet fra Fastspeed, Ewii, Telenor, YouSee, Kviknet, Stofa, Telia, Fabia, Hiper, Canal Digital, Boxer, Snappii og en række andre. Så man kan vist sige at vi dækker størstedelen af internetmarkedet, så du trygt kan sammenligne bredbånd på vores side.

    Datasikkerhed med trådløst internet

    For at sikre dit trådløse netværk og beskytte dine personlige oplysninger bedst muligt, er der ifølge Digitaliseringsstyrelsen og Center for Cypersikkerhed nogle simple, men meget effektive skridt, du kan tage for at forbedre din online:

    Opdater din router regelmæssigt: Producenter udsender ofte opdateringer til routerens firmware for at rette sårbarheder. Sørg for at holde din router opdateret for at beskytte mod de nyeste trusler.

    Skift standard brugernavn og adgangskode: Når du opsætter en router, kommer den ofte med et forudindstillet brugernavn og adgangskode. Det kan for hackere være let at gætte. Skift disse til noget mere sikkert.

    Deaktiver fjernadgang: Nogle routere tilbyder muligheden for fjernadgang til netværksadministration. Sørg for at denne funktion er deaktiveret, medmindre du har et specifikt behov for det.

    Brug VPN: For at øge datasikkerheden, især når du bruger offentlige Wi-Fi-netværk, kan du overveje at bruge en VPN (Virtual Private Network). En VPN krypterer din internettrafik, hvilket gør det meget sværere for andre at opsnappe dine data.

    Ved at følge disse simple råd kan du væsentligt forbedre sikkerheden på dit trådløse netværk og beskytte dig selv mod almindelige trusler. Husk, at ingen sikkerhedsforanstaltning er 100% sikker, så det er vigtigt regelmæssigt at revidere og opdatere dine sikkerhedspraksisser.

    Hvor hurtigt er mit internet?

    Mister du tit forbindelsen midt i en film, kan det skyldes, at dit internet er på overarbejde. For at blive klogere på, hvor hurtigt dit internet er, kan du tage en hastighedstest. Med en hastighedstest måles dit internets download- og uploadhastigheder i megabit per sekund (Mbps).

    Downloadhastighed: Dette tal viser, hvor hurtigt data kan hentes fra internettet til din enhed, hvilket er vigtigt for online aktiviteter som streaming, downloading af filer og indlæsning af websteder.

    Uploadhastighed: Dette viser, hvor hurtigt du kan sende data fra din enhed til internettet, hvilket er afgørende for at sende e-mails, uploade filer til skyen og deltage i videoopkald.

    For basale online aktiviteter som e-mail og surfing er en downloadhastighed på 1-5 Mbps ofte tilstrækkelig. For HD-videostreaming, videoopkald og online arbejde, bør hastigheder være mindst 10-25 Mbps. Til aktiviteter som online gaming, streaming i 4K og store filoverførsler, anbefales hastigheder på 50 Mbps eller højere. Husk, at den faktiske hastighed, du oplever, kan blive påvirket af mange faktorer, herunder tidspunkt på dagen, antal enheder tilsluttet dit netværk og din afstand til routeren. For at få de mest nøjagtige resultater, bør du udføre en hastighedstest på forskellige tidspunkter og sammenlign resultaterne.

    Hvis du konsekvent får hastigheder, der er meget lavere end forventet, kan det være en god idé at kontakte din internetudbyder.

    Hvad er DSL?

    DSL-teknologien er den traditionelle teknologi i Danmark, hvori internettet fås via dit telefonstik. Fordelen ved denne forbindelse er, at den kan benyttes stort set overalt i Danmark. Dog er telefonkablerne meget modtagelige over for støj, hvilket betyder, at hastigheden generelt er lavere end de andre bredbåndsmuligheder.

    Hvad er Coax?

    Coax-forbindelsen betyder, at du får leveret dit bredbånd gennem et tv, eller antennestik, med et coax-kabel. Dette giver mulighed for at kombinere tv og internet i samme kabel, men du kan også nøjes med en af delene. Coax-bredbåndet giver høj hastighed, men det er ikke overalt i landet, at der er mulighed for dette bredbånd.

    Hvornår blev internet opfundet?

    Internettet blev opfundet i 1969 i Los Angeles, Californien. Det var først i 90'erne, at www-bølgen for alvor ramte Danmark, hvor nogle folk troede, at det var en døgnflue.

    Hvilket internet kan jeg få?

    Hos Samlino kan du nemt finde ud af, hvilke internetmuligheder du har tilgængelige på din adresse.

    Det eneste, du skal gøre, er at indtaste din adresse i adressefeltet. Herefter vil vores sammenligningstjeneste analysere tilgængeligheden af internettyper baseret på internet-infrastrukturen i dit område.

    Typisk vil fire forskellige internettyper være tilgængelige:
    • Internet via telefonstik (DSL): Denne traditionelle form for internet bruger telefonlinjerne og er tilgængelig i de fleste områder af landet, da det kræver minimal ny infrastruktur.
    • Internet via kabel-tv-stik: Denne type forbindelse bruger det eksisterende koaksialkabel-netværk, som oftest er tilgængeligt i byområder, hvor der allerede er lagt kabler til kabel-tv.
    • Fibernet: Den hurtigste og mest stabile internetforbindelse, som leverer data via optiske fibre. Fibernet er stadig under udrulning og er primært tilgængeligt i større byer og nyere boligområder.
    • Mobilt bredbånd: En fleksibel løsning, der bruger mobilnetværk (4G, 5G) til at levere internet. Dette er især nyttigt for brugere, som ønsker at transportere internettet med til fx sommerhuset eller anden bolig.

    Hvorfor er nogle typer internet ikke tilgængelige? Tilgængeligheden af forskellige internettyper afhænger af den infrastruktur, der er på plads i et givet område. Gravning af kabler til fibernet eller koaksialkabel er omkostningstungt og tidskrævende, og disse ressourcer er oftest målrettet mod områder med høj befolkningstæthed for at maksimere påvirkningen. Derfor kan det være, at du i mindre byer eller i landdistrikter vil opleve begrænsede muligheder.

    Generelt er vi i Danmark dog kommet langt med udrulningen af internet, så de fleste danskere ikke længere skal døje med afbrudte internetforbindelser. Neden for kan du se den overordnede dæknings- og hastighedsstatistik i Danmark.

    Dækningstyper
    Internettype Dækning (%) hele landet
    Kobbernet (xDSL) 87
    Kabel-TV 59
    Fast-trådløst 10
    Fiber 86
    Mobilt bredbånd 100


    Dækning - hastighed
    Hastighed (Mbit/s) Dækning (%)hele landet
    2/0,5 99
    5/2 99
    10/2 99
    30/5 98
    100/30 98
    500/500 93
    1/1 Gbit/s 86


    Dækning-teknologi
    Område Dækning (%), hele landet
    Kobbernet (xDSL) 87
    Kabel-TV 59
    Fast-trådløst 10
    30/5 86
    Fiber 98
    Mobil bredbånd 100
    Målte hastigheder (2024)
    Målte hastigheder Gennemsnit (Mbit/s)hele landet
    Download 197
    Upload 146
    Hos Samlino.dk kan du sammenligne alt fra bilforsikring, mobilabonnement, fibernet og lån,

    Kilder

    Mattias Nielsen

    Om Mattias Nielsen

    Mattias Nielsen er vores Managing Director og ekspert inden for bredbånd og telefoni. Med en baggrund som ingeniør har han en høj teknisk begavelse og giver markedets bedste råd og info inden for telco-området.