Ordliste til a-kasse

Dette er en ordliste til a-kasse, som kan give dig den fornødne forståelse for begreber og termer i forbindelse med a-kasser. Hvis du leder efter en mere generel ordliste, kan du tage et kig på Samlinos ordliste.

Anciennitet

I forhold til a-kasser er anciennitet et udtryk for, hvor længe du har været medlem af a-kassen. Hvis du skal skifte a-kasse følger din anciennitet fra din hidtige a-kasse med. Dette er ret væsentligt, eftersom man skal have været medlem af en a-kasse i over et år for at være berettiget til dagpenge. Det betyder med andre ord, at hvis du har været medlem af en a-kasse i et halvt år og derefter skifter til en ny a-kasse, fortsætter du dit medlemskab hos din nye a-kasse på syvende måned.

Beskæftigelseskravet

For at være berettiget til dagpengene, skal du indbetale til a-kassen. Beskæftigelseskravet refererer derfor til den periode af indbetalinger der kræves, for at være berettiget til dagpenge. Du skal som fuldtidsforsikret lønmodtager eksempelvis have indberettet 1924 timer til indkomstregistret indenfor de sidste 3 år. Sagt på en anden måde, hvis du har en almindelig arbejdsuge på 37,5 timer, skal du have arbejdet i mindst ét år, ud af tre, for at opnå retten til dagpenge (37,5 x 52 = 1924). Hvis du kun ønsker at være deltidsforsikret skal du have indberettet mindst 1.258 timer i løbet af tre år.

Dagpengesats

Som udgangspunkt består din dagpengesats af 90% af den løn du havde i dit seneste arbejde. Dog er der et loft kaldet den maksimale dagpengesats, som hvert år sættes af arbejdsmarkedsstyrelsen. Den maksimale dagpengesats pr. 6. januar 2014 er på 815 kr. pr. dag svarende til 17.650 kr. om måneden før skat. For at få den højeste dagpengesats, skal du have tjent over 21.500 kr. om måneden. Hvis du ønsker at få udbetalt mere end dagpenge, kan du tegne en lønforsikring.

Den danske model

Den danske model går ud på, at arbejdsgiverne og arbejdstagerne indgår en aftale omkring løn, arbejdstid m.m. Fagforeningerne hjælper med at forhandle overenskomsterne på plads, uden påvirkning fra regeringen. Den danske model sikrer fleksibilitet på arbejdsmarkedet, da man let kan fyre og ansætte folk, uden at det har alt for store økonomiske konsekvenser for den enkelte eller samfundet.

Dimittendsats

For videregående uddannelser kan du modtage dagpenge når du har fuldført din uddannelse. Denne sats er sat efter uddannelsens niveau og kaldes dimittendsatsen. Dimittendsatsen ligger for 2014 på 14.473 kr.

Efterløn

Hvis du har indbetalt til en efterlønsordning gennem din a-kasse, kan du stoppe med at arbejde inden du når pensionsalderen. Som efterlønner får du hver måned udbetalt et beløb fra a-kassen. Når du opfylder betingelserne for at gå på efterløn kan a-kassen udstede et efterlønsbevis, som eksempelvis giver dig ret til efterløn selvom du senere bliver syg.

Efterlønsbidrag

Hvis du ønsker at gå på efterløn, skal du betale 475 kr. hver måned, som er et fastsat beløb til din a-kasse. Dette vil du typisk gøre i forbindelse med betaling til din a-kasse og fagforening.

Hovedorganisationer

A-kasser har enten et tilhørsforhold til en af de 3 hovedorganisationers områder, eller har valgt at stå udenfor. Hovedorganisationerne varetager arbejdstagersiden og består af LO (Landsorganisation), AC (Akademikerne) og FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes fællesråd). I vores filter på a-kasse sammenligningsværktøjet kan du vælge mellem de forskellige hovedorganisationer.

LO-området

Landsorganisationen eller LO, er en hovedorganisation der består af 17 forskellige danske fagforbund. De varetager bl.a. forskellige politiske, samt overenskomstmæssige opgaver. De er set som fagbevægelsens overordnede politiske apparat og repræsenterer mere end 1,1 millioner mennesker. De er kendt for at yde økonomisk og politisk støtte til folketingets venstreorienterede partier.

AC-området

AC står for Akademikernes Centralorganisation og bliver nu bare kaldt Akademikerne. Der er en hovedorganisation, som består af 25 fagforbund. Akademikerne varetager forskellige politiske, samt overenskomstmæssige opgaver for at sikre et attraktiv arbejdsmarked, for akademikere. AC er en paraplyorganisation, der repræsenterer mere end 325.000 medlemmer. De er politisk uafhængige og deres hovedopgave er at sikre attraktive løn- og ansættelsesvilkår for akademikere.

FTF-området

Funktionærernes- og Tjenestemændenes fællesråd, også kaldet FTF er en hovedorganisation der består af over 76 forskellige fagforbund og søger at være partipolitisk uafhængig. Organisationen spænder vidt og bredt, men fælles er dog, at medlemmerne er uddannet professions- og erhvervsrettet. Der er typisk tale om personer med en 3-4 år mellemlang videregående uddannelse. Det kan både være offentligt- og privatansatte.

Uden hovedorganisation

Flere a-kasser har valgt at stå uden for hovedorganisationerne. Det er de a-kasser, der ønsker at være politisk uafhængige og som samtidig vælger at være mere bredt orienteret. De bliver ofte kaldt for de ”gule a-kasser”, da det oftest er billigere at være medlem af disse. Navnet stammer helt tilbage til Frankrig i 1887, hvor strejkende arbejdere havde knust ruderne i den bygning, hvor strejkebryderorganisationen holdt til, og vinduerne blev nu klistret til med gult papir.

Fuldtids / deltidsforsikret

Prisen på dit medlemskab i a-kassen afhænger af om du arbejder fuld- eller deltid. Det er generelt billigere at være medlem hvis man arbejder deltid, men til gengæld får man heller ikke udbetalt lige så meget i dagpenge, da ens indkomst højest sandsynligt er lavere end hvis man havde arbejdet fuldtid. Den højeste dagpengesats for en fuldtidsforsikret er for 2014 815 kr. om dagen og 543 kr. om dagen for en deltidsforsikret. Ligegyldigt om du er fuld- eller deltidsforsikret kan du dog højst få et beløb svarende til 90% af det du tjente inden du blev arbejdsløs. Satsen for dine dagpenge beregnes ud af dine tre sidste lønsedler.

Karensperiode

Karensperioden er en form for karantæneperiode, hvor man ikke kan få udbetalt dagpenge. Perioden beskriver derfor tidsrummet mellem afsluttet arbejde eller uddannelser, til man har opnået ret til dagpenge igen. Typisk er karensperioden 3-4 uger, hvori man udelukkende har ret til kontanthjælp. Hvis man ikke har været medlem af en a-kasse, skal man dog arbejde et år for at opnå dagpengeret, så karensperioden gælder kun for medlemmer der selv har opsagt deres arbejde. Som studerende kan man undgå karensperioden ved at have været medlem af en a-kasse i et år inden man afslutter sin uddannelse. Hvis man skifter a-kasse følger ancienniteten dog med, så ændret medlemskab vil ikke udløse en karensperiode.

Karantæne

For at modtage dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så hvis du på den ene eller anden måde selv er skyld i din arbejdsløshed, kan du risikere at komme i karantæne. Det kan eksempelvis være hvis du er i arbejde, men uden grund siger op eller bliver afskediget af årsager, du selv er skyld i. Hvis du er arbejdsløs kan karantænen udløses hvis du uden gyldig grund siger nej til et arbejde, som jobcentret har formidlet dig til dig, eller hvis du uden gyldig grund, eller af grunde som mest er din egen skyld, stopper i et aktiveringstilbud. Karantænen medfører, at du i 3 uger ikke kan få dagpenge.

Kontingent

Kontingentet er det, du betaler for at være medlem af en a-kasse eller fagforening. A-kasse kontingentet består af tre ting: et statsbidrag, et ATP-bidrag og et administrationsbidrag.

Statsbidrag

Statsbidraget er det samme for alle a-kasser. Størrelsen på beløbet er fastsat af staten, og hele beløbet overføres fra a-kassen til staten. Statsbidraget bruges til at finansiere a-kassens ydelser, særligt dagpenge.

ATP

ATP-bidraget er ligesom statsbidraget ens for alle a-kasser. ATP-bidraget er dog væsentligt lavere, og det bliver brugt til at finansiere udbetaling af pension. Man kan kalde ATP-bidraget for en form for tvungen pensionsopsparing, som vil blive udbetalt ved siden af din folkepension.

Administrationsbidrag

Administrationsbidraget fastsættes af den enkelte a-kasse, og det bliver brugt til administration af a-kassen. Bidraget dækker dermed udgifter til medarbejdere, lokaler, IT og andre driftsudgifter. Det er udelukkende administrationsbidraget som gør, at kontingentet varierer fra a-kasse til a-kasse.

Ledig / Arbejdssøgende

For at være berettiget til at modtage dagpenge eller supplerende dagpenge, skal du være tilmeldt jobcenteret. Du kan først modtage dagpenge fra den dag du melder dig ledig. Du kan melde dig ledig på jobnet.dk.

Selvforskyldt ledighed

Hvis du selv opsiger dit arbejde, er du selv skyld i din ledighed og i 3 uger (karensperioden) kan du ikke få dagpenge. Det bliver i a-kasse verdenen kaldt for ”selvforskyldt ledighed”, og hvis du to gange i løbet af en 12 måneders periode selv opsiger dit arbejde, mister du helt retten til dagpenge. Du kan få dagpenge igen, når du som fuldtidsforsikret har haft mere end 300 timers ordinært arbejde inden for 3 måneder, som deltidsforsikret mindst 150 timer.

Lønsikring / Lønforsikring

En lønsikring er en forsikring du betaler til, som gør at du kan opnå mellem 80-95% af din oprindelige løn hvis du bliver opsagt. For dagpenge er den en maksimal dagpengesats 815 kr. om dagen, svarende til ca. 17.650 kr. om måneden. For at opnå den maksimale dagpengesats skal du som hovedregel have haft en timeløn på over 133 kr. svarende til 21.500 kr. om måneden. En god tommelfingerregel er at hvis du tjener under dette beløb kan en lønsikring ikke svare sig. Hvis du opnår en højere løn end dette, bør du absolut overveje en lønsikring, som enten kan købes gennem din a-kasse eller hos et andet forsikringsselskab.