Bilforsikring - Sammenlign 15 priser

Hvordan sammenligner vi bilforsikring?

Klik her for at komme igang
robot

Bilforsikring - Alt du bør vide

Grundlæggende om bilforsikring

Når du ejer en bil, er bilforsikring en nødvendighed. Men hvad koster det egentlig, og hvad dækker forsikringen? I denne sektion får du svar på disse grundlæggende spørgsmål og en forståelse af, hvornår du skal have en bilforsikring.

Vores prisdata viser, at en bilforsikring for den gennemsnitlige dansker typisk vil koste i omegnen af 5.000-7.000 kr. årligt. [1][2] Fx viser vores data, at en Chevrolet og en Citroen for en 35-årig bilist i gennemsnit koster i omegnen af 5.000 kr. årligt at forsikre. [3]

Modsat vil du opleve, at populære mærker som Tesla og Volvo i gennemsnit har præmier på 11.000-13.582 kr. [4] Generelt er elbiler dyrere at forsikre end traditionelle fossilbiler med en gennemsnitlig årlig pris på 7.584 DKK for elbiler sammenlignet med 5.868 DKK for fossilbiler[4]. Det skyldes blandt andet, at der statistisk sker flere skader med elbiler, mens forsikringsselskaberne samtidig oplever højere reparationsomkostninger på elbiler, og den regning bliver altså i sidste ende sendt videre til forsikringskunderne.  

Læs mere her: Hvad koster en bilforsikring? 

En bilforsikring dækker dig økonomisk, hvis du kommer ud for en ulykke eller oplever skader på din bil. Det vigtigste element er den lovpligtige ansvarsforsikring, som dækker skader, du forvolder på andre personer, deres ejendele, og passagerer i din bil [7].Ud over dette kan du vælge en kaskoforsikring, som dækker skader på din egen bil ved uheld, tyveri, brand og naturkatastrofer [9].

Hvis din bil er finansieret, kræver långiveren ofte, at du tegner kaskoforsikring [11]. Derudover kan du tilføje tillægsforsikringer som vejhjælp, friskade, og førerulykkesforsikring, der dækker ekstra situationer som nedbrud og personskader på føreren.

Du kan med andre ord ikke have en bilforsikring uden at have en ansvarsforsikring til bilen.

Læs alt om, hvad en bilforsikring dækker

Du skal have en bilforsikring fra det øjeblik, at bilen er registreret i dit navn. En bilforsikring indeholder altid en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen er du som bilejer lovmæssigt forpligtet til at tegne. Den dækker skader, som du måtte forvolde på andre personer, deres køretøjer eller ejendom i tilfælde af en ulykke.

Hvis du skifter bil, er det dit ansvar, forsikringen opdateres til at dække den nye bil fra overtagelsesdatoen.[8]
Hvis du står registreret som bruger eller ejer af et køretøj og ikke har tegnet den påkrævede ansvarsforsikring, vil du blive pålagt et dagligt gebyr på 250 kroner.

Gebyret vil blive pålagt for hver dag, dit køretøj er uden forsikring. For at undgå gebyret, bør du enten sørge for at tegne den nødvendige ansvarsforsikring på dit køretøj eller aflevere køretøjets nummerplader til Motorstyrelsen.

Din bilforsikringspolice vil blive udstedt og sendt til dig omkring de dage, hvor forsikringen begynder at gælde.

faq-pending-iconPolicer på bilforsikringer vil typisk blive udstedt 14 dage før de træder i kraft.

Har du fx købt en bilforsikring, der starter fra d. 1 maj, vil forsikringsselskaberne modtage de nødvendige oplysninger fra SKAT 20. april.

Skifter du bilforsikring, vil din bilforsikring træde i kraft fra den første dag i enhver måned med en måneds varsel.Det betyder, at hvis du opsiger din bilforsikring d. 15. maj, vil din kommende bilforsikring træde i kraft 1. juli. 

Priser og omkostninger ved en bilforsikring

En af de mest almindelige spørgsmål omkring bilforsikring er prisen. I denne sektion vil vi dække de forskellige omkostninger forbundet med bilforsikring, herunder lovpligtige forsikringer, gennemsnitlige priser og omkostninger ved at skifte forsikring.

Andre omkostninger ved bilejerskab
Ud over bilforsikringspræmien skal du også tage højde for bilens ejerafgift, som fastsættes ud fra bilens brændstofforbrug og CO2-udledning. Disse omkostninger kan variere betydeligt afhængigt af bilens type og effektivitet. Ejerafgiften er en væsentlig del af de samlede omkostninger ved at eje en bil og kan påvirke dit budget, især hvis du overvejer at købe en bil med høj brændstofeffektivitet eller lavere CO2-udledning.[10]

Vores data viser, at en lovpligtig bilforsikring typisk koster omkring 5.000 - 7.000 kr. om året.  

Prisen vil dog variere betragteligt afhængigt af specifikke bilmærker, modeller og din risikoprofil som bilist. Fx ligger gennemsnitsprisen for bilforsikring til en Fiat på 5.100 kr., mens en Smart i gennemsnit koster 4.300 kr. at forsikre. Modsat finder du luksusbilmærker som Aston Martin og Bentley, der i gennemsnit koster 27.300 og 36.500 kr. at forsikre.[6]

Den enorme prisforskel illustrerer meget godt, hvordan prisen på bilforsikring kan svinge væsentligt baseret på biltype.

Du kan nemt og hurtigt finde konkrete priser på, hvad det ville koste at forsikre din bil. Dette gælder uanset hvilken model eller mærke du har. Det eneste du skal gøre er at indtaste din nummerplade heroppe, og så vil du modtage konkrete priser på, hvad det koster at forsikre din bil. For de fleste biler ligger prisen mellem 2.000 og 8.000 kroner om året.

Se her, hvordan du beregner din bilforsikring

Blandt de dyreste bilmærker at forsikre finder vi luksusmærker og high-end sportsbiler. Fx har en Maserati gennemsnitligt en årlig forsikringspræmie på 24.033 kr. og i ekstreme tilfælde koster forsikringen helt op til 106.876 DKK.

En gennemsnitlig årlig forsikringspris på Ferrari ligger på 34.160 DKK, men kan ifølge vores data koste helt op til 61.990 kr.

Ser man på de mere tilgængelige biler på markedet, er det generelt elbiler, der er dyrere at forsikre end deres fossilbrændstof-drevne modparter.

Elbilejere betaler i gennemsnit 7.584 kr. årligt for deres bilforsikring, hvilket er 1.716 kr. mere end ejere af fossilbiler, der i gennemsnit betaler 5.868 kr. Det skyldes bl.a. højere reparationsomkostninger for elbiler[5].

Se mere her: Liste over de billigste og dyreste biler at forsikre

I mange tilfælde koster det ikke noget at skifte bilforsikring. Hvis du skifter mindst en måned for hovedforfaldsdatoen, så vil det være gratis. Skal du skifte hurtigere, vil det ofte koste 50-100 kroner i administrationsgebyr. Dette beløb er dog ofte ubetydeligt, når man sammenligner den besparelse man kan opnå ved at skifte bilforsikring.

Når du skifter bilforsikring, vil det som udgangspunkt altid være dit nye forsikringsselskab, der sørger for alt det praktiske omkring skiftet. 

Mangler du inspiration eller viden omkring din bilforsikring? Se nogle af vores mest populære blogindlæg herunder:

Hvad er selvrisiko?
Hvad koster et serviceeftersyn?
Hvad koster det at omregistrere en bil?
Hvad koster det at have bil?
Top 10: De mest populære elbiler i 2024

Sådan finder du den billigste bilforsikring

Vil du have den billigste bilforsikring uden at gå på kompromis med dækningen? I denne sektion vil vi dele tips og tricks til, hvordan du kan få en billigere bilforsikring. Du kan også bliver klogere på, hvorfor bilforsikringer kan være dyre, og hvordan du kan finde den bedste og billigste løsning for dig.

Vores data viser, at en billigere bilforsikring kan opnås ved at følge en række smarte strategier. En af de mest effektive metoder er at vælge en højere selvrisiko, som kan reducere forsikringspræmien med op til 29 %. Derudover er det vigtigt at sammenligne priser fra flere forsikringsselskaber, hvilket du nemt kan gøre via Samlino.dk.

At reducere antallet af kørte kilometer årligt kan også give besparelser, da færre kilometer ofte fører til lavere præmier.  Overvej desuden at betale din forsikring årligt frem for månedligt for at spare penge på administrationsgebyrer. 

Læs vores store guide til, hvordan du får en billigere bilforsikring

Førere under 25 år betragtes statistisk set ofte som en højere risiko, hvilket kan føre til højere forsikringspræmier. Efter dette alderspunkt kan du forvente at se en betydelig reduktion i omkostningerne. Vores erfaringer er, at du ofte vil se prisnedsættelser på mellem 10% og 20% afhængigt af forsikringsselskabet og din kørselshistorik.

Vil du bliver en endnu klogere på, hvornår din bilforsikring bliver billigere, så læs vores guide: 

Anciennitet på bilforsikring, og hvordan det påvirker prisen på din bilforsikring

Din bilforsikring kan være dyr på grund af flere faktorer, som forsikringsselskabet bruger til at vurdere din risiko. For eksempel vil unge bilister og dem med lidt erfaring typisk betale mere, da de statistisk set har flere uheld.

Din biltype spiller også en rolle – dyrere biler og elbiler er generelt dyrere at forsikre på grund af højere reparationsomkostninger. Hvis du bor i et byområde med større risiko for skader eller tyveri, kan det også hæve prisen. Din skadeshistorik, kørselsmønstre og valg af selvrisiko kan yderligere påvirke, hvor meget du skal betale.

Læs vores artikel om, hvorfor din bilforsikring er så dyr

FDM har markedets billigste bilforsikring med priser, der er 26% billigere end gennemsnittet. Dette viser vores store undersøgelse af markedets billigste bilforsikringer hele sidste år. 

Når det er sagt, så er det vigtigt at understrege, at bilforsikringer er ens. Derfor er det muligt, at nogle andre udbydere er billigere for lige netop dug. Prisen på bilforsikring afhænger nemlig af flere faktorer som fx din alder, kørselsfaring, kørselsbehov, skadeshistorik, bilens mærke og model, hvor i landet du bor osv. 

Det er i sidste ende din risikoprofil og din ønskede dækning, der påvirker den samlede forsikringspris. Derfor er den billigste bilforsikring for din nabo ikke nødvendigvis den billigste for dig.

Se vores undersøgelse af den billligste bilforsikring i Danmark.

Detaljer om bilforsikringstyper

Bilforsikring er ikke bare bilforsikring. Der er flere forskellige typer og vilkår, der kan påvirke din dækning og pris. I denne sektion gennemgår vi, hvad selvrisiko er, hvad friskade betyder, og hvordan tillægsforsikringer kan være relevante for dig.

Selvrisikoen på din bilforsikring vil typisk variere mellem 1.000 kr. til 10.000 kr., afhængigt af forsikringstype og -selskab. Når du tegner en bilforsikring, skal du som regel selv oplyse din ønskede selvrisiko.

Selvrisiko er beløbet, som du selv skal betale, inden dit forsikringsselskab udbetaler erstatning til dig. Jo højere selvrisiko, jo færre penge vil forsikringsselskabet udbetale i erstatning.

Laver du fx en skade på 50.000 kr. og har en selvrisiko på 6.000 kr., skal du selv betale de første 6.000 kr. Du får således udbetalt 44.000 kr. af dit forsikringsselskab.Jo højere du har sat din selvrisiko, jo lavere pris betaler du om året for din bilforsikring.

Læs vores komplette guide om selvrisiko på bilforsikring

Friskade på bil betyder, at du slipper for at betale selvrisiko i tilfælde af visse typer skader på din bil. Det er en tillægsforsikring til din kaskoforsikring og dækker typisk skader, du ikke selv er skyld i, såsom tyveri, påkørsel af dyr, hærværk, brand, glasskader eller parkeringsskader. Med friskade bliver dine omkostninger ofte 0 kr., da den fjerner eller reducerer selvrisikoen for disse skader. Dækningen varierer afhængigt af forsikringsselskabet og fremgår af forsikringspolicen.

Læs meget mere om friskade her

En tillægsforsikring til din bilforsikring er et ekstra dækningslag, som du kan vælge at tilføje til din grundlæggende bilforsikring, typisk en kombination af ansvars- og kaskoforsikring, for at få yderligere beskyttelse. Tillægsforsikringer tilbyder dækning for specifikke situationer eller skader, som ikke er inkluderet i standardforsikringen, og de gør det muligt for dig at skræddersy din forsikringspakke efter dine behov. 

Nogle af de mest populære tillægsforsikringer omfatter:

TillægsforsikringBeskrivelse
KaskoforsikringDækker skader på din egen bil, uanset om du selv er skyld i skaden. Inkluderer trafikulykker, hærværk, tyveri og naturskader. Typisk tilføjer kasko 3.000-7.000 DKK til den årlige præmie.
FørerforsikringTilbyder kompensation for personskader opstået under en ulykke. Dækker skader på føreren og passagererne.
FriskadeforsikringFritager for selvrisiko i situationer som brand, tyveri eller skader fra nedfaldne genstande. Nyttig hvis bilen ofte er placeret i områder, der har høj risiko for skader.
VejhjælpDækker, hvis bilen fx bryder sammen, ikke starter, punkterer eller løber tør for brændstof. Kan typisk tilkøbes for 200-600 DKK årligt.
ParkeringsskadeDækker skader opstået under parkering. Parkeringsskader koster typisk mellem 5.000 og 6.000 kr. at udbedre.
GlasforsikringDækker reparation eller udskiftning af bilens ruder, inklusive forrude, sideruder og bagrude.
EkstraudstyrDækker tab eller skader på ekstraudstyr tilkøbt til bilen.
RetshjælpsforsikringDækker juridiske omkostninger ved tvister relateret til bilen.

Når det kommer til din partner/samlevers bil, så kan du godt forsikre den, hvis du altså står som ejer af bilen. Samlevere og ægtefæller sidestilles med dig i forhold til forsikringsselskabet, så du behøver ikke at registrere din partner som bruger af bilen - Heller ikke hvis det primært er din partners bil. 

Vigtige overvejelser om din bilforsikring

At vælge den rette bilforsikring kan være en kompleks proces med mange faktorer at overveje. I denne sektion vil vi fremhæve vigtige ting, du bør tænke over, når du vælger din bilforsikring, og hvilken type forsikring der muligvis er bedst for dine behov.

Når du skal vælge bilforsikring, er der nogle væsentlige faktorer, du bl.a. bør overveje:

Dækningsniveau:
Vurder hvilken type dækning du har brug for. Den grundlæggende ansvarsforsikring er lovpligtig, men du kan også overveje kaskoforsikring, som dækker skader på din egen bil. Tjek også, om du har behov for tillægsdækninger som fx vejhjælp, lånebil ved reparation eller friskadeforsikring.

Selvrisiko:
Overvej størrelsen af den selvrisiko, du er villig til at betale. En højere selvrisiko kan sænke din præmie, men det betyder også, at du skal betale mere, hvis du får brug for at gøre brug af din forsikring.[12]

Pris vs. dækning:
Mens det kan være fristende blot at vælge den billigste forsikring, bør du altid vælge en forsikring med dine behov for øje. Billigere forsikringer har ofte, men ikke nødvendigvis mindre dækning. Dyrere bilforsikringer har ofte, men ikke nødvendigvis, mere dækning. Undersøg og sammenlign forsikringspriserne og dækninger og sæt dem op mod dine behov.

Forsikringsselskabets omdømme:
Undersøg forsikringsselskabets omdømme, især hvad angår deres håndtering af skadesager og kundeservice. Læs anmeldelser og indhent feedback fra nuværende kunder for at få et indblik i deres erfaringer.

Den bedste bilforsikring afhænger af dine individuelle behov, såsom dækning, selvrisiko og pris. Det er vigtigt at sammenligne tilbud fra forskellige forsikringsselskaber for at finde den bedste løsning for dig.

Nogle selskaber tilbyder lave priser, mens andre fokuserer på kundetilfredshed og ekstra fordele. FDM Forsikring har fx vundet prisen for billigste bilforsikring, men du bør også overveje selskaber med høj kundetilfredshed.

Du kan se, hvilke forsikringsselskaber der er de beste ifølge kunderne her: De bedste forsikringsselskaber i Danmark

Find den perfekte forsikring til dig:

  • Leasing bil forsikring
  • Bilforsikring til ældre
  • Elbil forsikring
  • Denne side er gennemgået og godkendt af Daniel Selde d. 10/09/2024.

    [1] Gennemsnitlige priser baseret på data fra 11 selskaber der sammenlignes på Samlino.dk, sidst tjekket 21. august 2024.

    [2] Samlinos undersøgelse baseret på 600.000 opslag i databasen over bilforsikringspriser fra 11 selskaber. Opdateret august 2024.

    [3] Data indsamlet fra Samlino.dk’s brugere der ejer en Citroën eller Chevrolet i 2024.

    [4] FDM’s artikel om elbilforsikring, offentliggjort 21. august 2024: https://fdm.dk/alt-om-biler/bilen-hverdagen/bilforsikring/faa-den-bedste-billigste-forsikring-til-din-elbil.

    [5] Gennemsnitlige priser baseret på data fra 11 selskaber der sammenlignes på Samlino.dk, sidst tjekket 21. august 2024.

    [6] Samlino.dk’s data, opdateret 30. juli 2024. FDM’s analyse af forsikringspriser, senest tjekket 15. april 2024. (https://fdm.dk/nyheder/medlemsnyt/2024-01-ny-prisundersoegelse-fdm-har-den-billigste-bilforsikring).

    [7] I Danmark er det et lovkrav, at du har en ansvarsforsikring til din bil” ifølge Motorstyrelsen. Sidst tjekket 21. august 2024. Kilde: Motorstyrelsen.

    [8] "Det er lovpligtigt at omregistrere bilen, og køber skal gøre det indenfor 4 hverdage fra købet” står der på Motorstyrelsens hjemmeside. Sidst tjekket 22. august 2024. Kilde: https://motorst.dk/borger/min-foerste-bil/forpligtelse

    [9] "Du kan udvide din ansvarsforsikring med en kaskoforsikring, som dækker omkostninger til udbedring af skader på din egen bil, hvis du fx beskadiger den ved en ulykke,”står der på Motorstyrelsens hjemmeside. Sidst tjekket 22. august 2024. Kilde: https://motorst.dk/borger/min-foerste-bil/omregistrering

    [10] "Grøn ejerafgift beregnes ud fra, hvor langt køretøjet kører pr. liter brændstof. Jo længere det kører, jo lavere bliver den grønne ejerafgift,” Sidst tjekket 22. august 2024. Kilde: https://motorst.dk/borger/motorafgifter/periodiske-afgifter

    [11] "Har du finansieret din bil med eksempelvis et banklån eller har du en leasingbil, er det som udgangspunkt også et krav, at du tegner kaskoforsikring,” oplyser FDM. Sidst tjekket 21. august 2024. Kilde: https://fdm.dk/alt-om-biler/bilen-hverdagen/bilforsikring/hvilke-forsikringer-skal-du-have-til-bilen

    [12] Kilde: https://www.samlino.dk/blog/hvad-er-selvrisiko

    Metode
    Denne analyse af bilforsikringspriser er baseret på data indsamlet fra både offentlige indberetninger og interne data fra Samlino.dk. De interne data er genereret, når vores besøgende indtaster deres oplysninger og søger i vores prisdatabase. Dataforsyningen har leveret yderligere datamateriale til analysen.

    Prøvestørrelse og Population
    Analysen inkluderer et udsnit af alle tilgængelige biler i Danmark, hvor bilerne og deres ejere repræsenterer et bredt udsnit af den danske bilpark. Bilisterne er fordelt repræsentativt efter køn og aldersgrupper fra 18 til 66+ år. Vores data dækker primært brugere i større byer, men vi har også en betydelig repræsentation fra resten af landet.

    Prisanalyse
    Priserne i vores analyse er beregnet ud fra de tilbud, som forsikringsselskaberne giver. Disse tilbud er baseret på bilens mærke, model, type, årgang samt førerens alder, antal år med bilforsikring, antal skader og bopælsadresse. Priserne inkluderer som udgangspunkt ansvarsforsikring og kaskoforsikring, men kan justeres i forhold til valg af yderligere tillægsforsikringer, som også påvirker den endelige pris.

    Thomas Andersen

    Thomas Andersen er vores faste bil- & forsikringsskribent og har en kandidatgrad i kommunikation & digitale medier. Han gør danskerne klogere på deres bilforsikring, deler tips og tricks til bilister og gør dig klogere på tendenser i bilbranchen.

    Denne side er gennemgået og godkendt af Daniel Selde d. 01/07/2024.

    Email: thomas.andersen@samlino.dk

    Populære guides til din bilforsikring